MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Faglige pejlemærker

Pejlemærker og mål for Fritidsinstitutioner

I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt fritidsliv. Institutionerne tager udgangspunkt i børnenes og de unges ressourcer og kompetencer og sikrer alle deltagelse i fællesskabet uanset social baggrund eller et eventuel handicap. 

Dagtilbuddene i København arbejder ud fra 6 politisk vedtagne pejlemærker for pædagogisk kvalitet i tilbuddene fra 0 – 18 år. Fokus i forhold til de enkelte mål vil – for de enkelte institutionstyper – være varierende afhængigt af børnene / de unges alder, da børnene / de unges muligheder, behov og interesser for et aktivt fritidsliv ændrer sig over tid bl.a. som følge af øget mobilitet og selvstændighed.

Der er vedtaget en 1:1 organisering mellem skole og fritidsinstitutioner, der har til hensigt at skabe et sammenhængende og afvekslende læringsrum for børnene. Dette fordrer helhedstænkning og koordinering mellem skole – og fritidspersonalet i forhold til børnenes faglige og sociale læring samtidig med, at de giver forældrene mulighed for pasning af deres børn efter skoletid.  

Målene for pejlemærkerne danner rammen for pædagogens praksis i skolen samt rammen for at et sammenhængende læringsrum mellem skole og fritidsinstitution.

Succeskriterierne i forhold til fritidsinstitutioner og skoler er, at der gennem en fælles og helhedsorienteret indsats med fokus på det enkelte barns trivsel, læring og udvikling, sikres at:

  • alle børn bliver så dygtige, som de kan og får forudsætninger for at få et indholdsrigt fritidsliv og gennemføre en uddannelse  
  • betydningen af social baggrund for børns trivsel, læring, dannelse og udvikling mindskes
  • børnene får forudsætninger for at deltage som aktive, demokratiske borgere i det danske samfund
  • tilliden til og trivslen i folkeskolen og fritidsinstitutionen styrkes gennem respekt for professionel viden og sammenhæng i praksis 
     

Dette kræver, at der etableres et ligeligt og gensidigt forpligtende samarbejde, en ændret praksis af begge parter, hvor der er større fællesskab om opgaveløsningen, og hvor de involverede personalegrupper føler sig respekterede.

Her beskrives, hvorledes vi i København ønsker, at fritidsinstitutionerne arbejder med de 6 pejlemærker. De enkelte pejlemærker er nævnt for sig, hvorefter der i skemaform er beskrevet mål for pejlemærket og forventninger til hvorledes, der skal arbejdes for at opnå dette mål, der målrettes de lokale ønsker og behov.

  • Sociale relationer – positiv voksenkontakt hver dag

”Alle børn har ret til en positiv voksenkontakt hver dag – og udsatte børn har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse”  

Mål

Det betyder, fritidsinstitutionen opfylder målet ved:

 Fritidsinstitutionens børn har mulighed for at indgå i tæt relation til en professionel voksen.

Fritidsinstitutionens børn møder professionelle voksne, der skaber et lydhørt, udfordrende og medlevende dannelsesmiljø. 
  1. at definere hvilke værdier der ligger til grund for arbejdet i forhold til
    relationsdannelsen
  2. at der arbejdes med relationsdannelsen og organisering fx via
    matrixmodel/tidlig opsporing, relationsskema, teamopdeling eller
    kontaktpersoner
  3. at samarbejde aktivt med skolen for sikre et overblik over hele
    børnegruppen, så alle børn får den hjælp, de har behov for
  4. at sikre, at alle fritidsinstitutionens børn, i samarbejde med skolen,
    får mulighed for en trivselssamtale senest 3 måneder efter skolestart 
  5. at udarbejde en handleplan for en børnemiljøvurdering, ud fra
    barnets perspektiv og for KKFO i forhold til skolens trivselsmåling

 

  • Inklusion og fællesskab – børne- og ungefællesskaber til alle 

”Alle børn skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central”  

Mål

Det betyder, fritidsinstitutionen opfylder målet ved:

Fritidsinstitutionens børn lærer og får støtte til at indgå i fællesskaber med afsæt i deres faglige, personlige og sociale ressourcer. 

 

Fritidsinstitutionens børn har mulighed for at udfolde sig - i samarbejde med andre - om at løse opgaver og realisere drømme.

 
  1. at definere hvilke værdier der ligger til grund for arbejdet i forhold til
    inklusion og fællesskab 
  2. at skabe udviklingsorienterede fællesskaber, der rummer mangfoldighed,
    gensidig tolerance og respekt for andre 
  3. at lægge individuelle handleplaner for børn med særlige udfordringer i
    samarbejde med skolen – husk samtykkeerklæring
  4. at sikre deltagelsesmuligheder der er passende udfordrende for alle
    børn i fællesskabet
  5. at udarbejde en handleplan for forebyggelse af mobning og støtte børnene i tilegnelsen af redskaber til at håndtere konflikter 
  • Sprogindsatsen – muligheder gennem sprog

”Alle børn skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog”

Mål

Det betyder, fritidsinstitutionen opfylder målet ved:

Fritidsinstitutionens børn tilegner sig de sproglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne indgå i differentierede sammenhænge i samfundet.  

 

Fritidsinstitutionen styrker børns sproglige kompetencer så de lærer at tage medbestemmelse og medansvar for eget og andres liv.

 
  1. at beskrive hvorledes institutionen, i samarbejde med skolen, understøtter og
    fremmer børnenes sproglige udvikling 
  2. at institutionen via dialog, støtte og inddragelse i planlægningen af aktiviteter,
    opøver børnenes evne til kommunikation i sociale sammenhænge  
  3. at iværksætte relevante aktiviteter målrettet de børn, der har brug for særlig
    sprogstimulering
  4. at sprogfokus indgår i planlægningen af aktiviteterne, herunder talesprog,
    skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog
  5. at stimulere alle børns sproglige færdigheder, så børnene er i stand til at
    italesætte deres følelser, behov og handlinger samt efter behov inddrage
    forældrene
  6. at der i forhold de tosprogede børn arbejdes med barnets sprogbaggrund 
  7. at være vejvisere og rådgivere i brug af de sociale medier og digitale
    kommunikative muligheder
  • Forældresamarbejde – forældrepartnerskab

”Forældre og institution skal indgå i et tæt samarbejde om deres børn og skal ses som en del af et partnerskab. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som en del af et partnerskab”.

Mål

Det betyder, fritidsinstitutionen opfylder målet ved:

Fritidsinstitutionen samarbejder med forældrene om børnenes trivsel, læring og dannelse. 

 

Fritidsinstitutionen arbejder differentieret og ressourcebaseret med inddragelse af forældrene i institutionens hverdag.  

 
  1. at inddrage forældrerådet/forældrebestyrelsen i definitionen af hvilke
    værdier der ligger til grund for arbejdet med forældresamarbejde – og
    partnerskab 
  2. at give forældrene mulighed for deltagelse i både det formelle og
    uformelle liv i fritidsinstitutionen 
  3. at inddrage forældrene i udarbejdelsen af en handlingsplan for
    børnemiljøet - dette med afsæt i et børneperspektiv
  4. at tilbyde deltagelse i forældresamtaler i forbindelse med
    skole/hjemsamtalerne 
  5. at indgå i samarbejde med skolen om udvikling af forældresamarbejdet og koordinering af forældrearrangementer
  6. at indgå i forældrepartnerskab i forhold til individuelle handleplaner
  • Sammenhæng – også i overgange

”Alle børn skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang”

Mål

Det betyder, fritidsinstitutionen opfylder målet ved:

Fritidsinstitutionen samarbejder med skolen og andre samarbejdspartnere for at sikre trivsel og helhed i barnets udvikling, dannelse og læring.

 

Fritidsinstitutionens børn skal opleve overgange som sammenhængende.

 
  1. at samarbejde ud fra aftalte mål og indsatser mellem skole og
    fritidsinstitution i ”Stærkt samarbejde”, der understøtter børnenes faglige fordybelse, dannelse, trivsel og læring 
  2. at deltage aktivt i udarbejdelse af konkrete overgangsaftaler mellem
    børnehave, skole og fritidsinstitution med afsæt i BUF`s årshjul for
    overgange
  3. at fritidsinstitutionen ved tidlig indskrivning arbejder målrettet
    med børnene for at understøtte deres skoleparathed ved tidlig indskrivning f.eks. bevægelsesindsats eller sprogindsats aktiviteter
  4. at bidrage med fagligt kendskab til børn i det tværfaglige samarbejde
    med skolen og andre interessenter, herunder i forhold til trivsel, den
    formelle og uformelle læring
  • Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis (0 - 18 år)  

    ”Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder – arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børnegruppe og øvrige lokale forhold”

Mål

Det betyder, fritidsinstitutionen opfylder målet ved:

Fritidsinstitutionen anvender metoder/systematikker i planlægningen af alle pædagogiske tiltag.

Fritidsinstitutionen gennemfører løbende evalueringer af de metoder og systematikker institutionen arbejder med.
  1. at planlægge alle aktiviteter med udgangspunkt i børnenes behov og
    interesser
  2. at der kontinuerligt afholdes personalemøder til refleksion, sparring,
    planlægning og evaluering
  3. at anvende relevant forskningsmæssigt viden i den pædagogiske praksis
  4. at målsætte og evaluere større og længerevarende aktiviteter ved brug af
    udvalgte metoder
  5. at udarbejde en tidsplan (f.eks. årshjul) for refleksion af institutionens
    pædagogiske praksis
  6. at anvende dokumentationsmetoder som f.eks. logbøger eller tilsvarende
    materiale
  7. at planlægge og målsætte aktiviteterne i stærkt samarbejde med afsæt i
    pejlemærkerne