Principper for budget
Formålet med budgetprincippet for Vibenshus Skole er at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed over for skolebestyrelsen og skolens medarbejdere vedrørende skolens økonomiske disponeringer. Principperne skal bidrage til, at budgettet vedtages på grundlag af klare og entydige forudsætninger. Endeligt skal principperne udmøntes således, at skolens ledelse har et tilstrækkeligt råderum i den daglige drift.
Budgettet
Skolebestyrelsen vedtager skolens budget og modtager årets regnskab til orientering.
Skoleledelsen fremlægger ved budgetlægningens begyndelse sine forventninger til regnskabsårets økonomi opdelt på forventede indtægter og kendte udgifter. I fremlæggelsen indgår et sæt bemærkninger, der kort beskriver de enkelte konti, deres formål, samt forudsætninger for de anførte beløb.
Skolens ledelse søger at tydeliggøre, hvor skolebestyrelsen har et råderum for prioritering.
På baggrund af skolens oplæg vedtager skolebestyrelsen et rammebudget for skolen. Skoleledelsen fremlægger løbende og i takt med, at rammebudgettets forudsætninger realiseres, om budgettet fortsat er retvisende eller der er grund til at ændre disponeringer i rammebudgettet.
Ved regnskabsårets slutning fremlægger skolens ledelse et regnskab til orientering. Sammen med regnskabet gives afvigelsesforklaring til det vedtagne budget.
September
Fremlæggelse af forventet regnskab for indeværende år (anden prognose). Herunder indeværende års budget, forbrug ultimo august, forventet regnskab. Konsekvenser af elevtallet efter 5. sep. fremlægges for bestyrelsen
Oktober
Udmelding af overordnet budget fra Borgerrepræsentationen
Oktober/November
- Budgetdialog
- Særlige indsatsområder
- Langsigtede udviklings- og vedligeholdelsesplaner
- Status
- BUU fremlægger forslag til ramme for budgettet for kommende år
December
- Forventet budgetudmelding fra forvaltningen
- Udarbejdelse af budgetbemærkninger
- Udarbejdelse af budget for Vibenshus Skole
Januar - Forelæggelse af budget i MED
- Forelæggelse af afsluttet regnskab i Skolebestyrelsen
- Drøftelser om budget påbegyndes i skolebestyrelsen
Februar
- Forelæggelse af budget til vedtagelse i Skolebestyrelsen
april/maj
- Fremlæggelse af 1. prognose for årsregnskab
Skolebestyrelsen nov. 2025