Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Gårdvagter og indeordning

Gårdvagter og indeordning.

Alle lærere starter i klassen kl. 07.55, hvorfor der ingen gangvagter er om morgenen, bortset fra forhallen.

Alle gårdvagter bærer en gul vest for bedre synlighed. Som gårdvagt passer man følgende områder

Sportspladsen: Man holder øje med sportspladsen og stykket foran. Det vil også sige legepladsen, der er op til sportspladsen, cykelskurene og stykket hen til gymnastiksalene.

Smøgen/forhallen: Man holder øje med gården foran og ved flagstangen, områderne omkring bålpladsen, ”skurene”, den ”nye” legeplads, smøgen mellem de to bygninger og ”Huggegården”.

I forhallen sikrer man sig, at der foregår stille og rolig leg og hygge.

Skolens gangvagt fører tilsyn med gangarealerne og sørger for, at eleverne overholder aftalerne for inde-ordningen.

Alle elevers henvendelser tages alvorligt, og man hjælper eleverne med eventuelle konflikter og andet.

Indeordning

Der kan ansøges om indeordning fra 6. til og med 9. klasse, og ordningen gælder for et skoleår ad gangen.

Klassen opstiller nogle regler for indeordningen

Det er klasseteamet, der tildeler indeordning, og det er klasseteamet, der kan fratage den.

Den skriftlige tilladelse lamineres og hænges op på klassens opslagstavle. Hænger den ikke et synligt og tilgængeligt sted, gælder indeordningen ikke.

En klasses indeordning kan på et hvilket som helst tidspunkt fratages igen, hvis reglerne ikke overholdes.

Er en klasse frataget indeordningen, informeres der herom på lærerintra.

8. og 9. klasserne kan desuden forlade skolen i pauserne på baggrund af en samtykkeerklæring fra forældrene. Forudsætningen er, at samtlige elever er tilbage i klassen til tiden. Udgangstilladelsen kan inddrages

Elever fra 0. kl. til og med 5. kl. skal opholde sig ude i alle frikvarterer.
Hvis elever undtagelsesvis vil være inde i deres klasselokale, skal dette aftales med en lærer, som så er ansvarlig og som skal føre tilsyn med eleverne.

Elever må kun være i faglokaler, hvis de er sammen med en lærer eller vikar.