Opsamling på Light-tilsyn 2023 - Fritidsinstitutionen ved Vibenshus Skole
 
Light-tilsyn i Københavns Kommune

I institutioner, der i et tilsynsår er vurderet til at skulle ”vedligeholde indsatsen” i alle tilsynets seks temaer, gennemføres i det følgende år et Light-tilsyn uden observationer og vurderinger. Light-tilsynet skal sikre en fortsat tæt dialog om udviklingen af den pædagogiske kvalitet i institutionen. Året efter Light-tilsynet gennemføres igen almindeligt pædagogisk tilsyn. 

Light-tilsynet består af:

•    En vedligeholdelsesdialog mellem den pædagogiske konsulent og ledelses-, medarbejder- og forældrerepræsentanter fra institutionen.
•    En rapport med opsamling på de vigtigste pointer fra vedligeholdelsesdialogen.

Hvis du vil vide mere

Har du spørgsmål til rapporten, er du velkommen til at kontakte lederen i institutionen. 

Du kan læse mere om, hvordan Københavns Kommunes institutioner arbejder med pædagogisk kvalitet og se den seneste kvalitetsrapport for hele dagtilbudsområdet på kommunens hjemmeside: www.kk.dk/kvalitetogtilsyn.

 
Fakta om Light-tilsynet

Vedligeholdelsesdialogen blev afholdt d. 08-06-2023

Institutionens beskrivelse af opfølgning på sidste års tilsyn

Her beskriver institutionens leder i korte træk, hvordan institutionen har arbejdet med opfølgning og eventuelle anvisninger i perioden siden sidste tilsyn

Hvilke emner havde institutionen valgt som udgangspunkt for dialogen?

1.    Store dele af vores arbejde i det forløbende år, har ligget i pædagogiske refleksioner over nye tilgange til de enkelte børn, som er/ har været udfordrede.    -    Refleksion over, hvad I har taget med jer til den almene pædagogiske praksis fra de indsatser og støttefunktio-ner som har været på sidste årgang.

2.    Fastholdelse af det fagligt velfunderet niveau -    Hvordan sikre man sig at fastholde det høje faglige niveau og samtid justerer og tilpasse sig de pædagogiske tiltag som konteksten efterspørger, også i sammenhæng med skolen? 

Institutionen har I dialogen fået sparring på følgende punkter 
 

1.    På dialogen blev det tidligere optage af nye KKFO- børn drøftet og den opgave og udfordring som årgangen indeholdt. Der har i det forgangne år været fokus på børn i udsatte positioner og arbejdet med børn, som udviser mistrivsel. I dette arbejde har skolens ressource-center været en god samarbejdspart og fungeret med vejledning og konkrete indsatser til nogle børn. KKFO´en har en fast planlægning og struktur i modtagelsen af de nye børn, og denne har vist sig særlig gavnlig i mødet med udfordret børn og forældre. Personalet er gode til at reflektere over praksis og får og giver hjælp til hinanden. Der har været støttepædagog på nogle børn og dette har også give anledning til refleksioner i personalegruppen, både konkret og på meta-niveau, omkring, hvordan sådan et samarbejde kan og skal spille ind i KKFOéns eget system og praksispædagogik.   I august måned hver år drøftes, hvordan året er gået, med særligt blik på, modtagelsen af børn 1. maj. Dette anvendes til både at se tilbage og dele erfaringer, og til brug for næste års planlægning af modtagelsen.  

2.    Personalegruppen består af en del erfarne og kompetente medarbejdere, som hele tiden gerne vil udvikles og udfordres, dette er med til at fastholde og særligt udvikle det pædagogiske faglige niveau. Der er struktureret mødet, hvor fastlagte emner som fx spejling tages op, og drøftes. Man har erfaring med at arbejde med læste artikler og praksisfortællinger til sådanne udvikling. Der er på nuværende en tanke om at sætte fokus på Marte Meo metoden, som næste emne. Dette er ikke planlagt og drøftet helt igennem endnu, men det kunne være et af de nye emner som tages op, for at udvikle og udvide viden om pædagogik og tilgange til børn   

Ønsker til support i det kommende år 

Der blev på mødet ikke aftalt nogen konkret support, men pædago-gisk leder er altid velkommen til at henvende sig omkring dette. Hvis det er support, som kræver andre fagpersoner, kan henvendelsen også ske til pædagogisk konsulent, som vil sætte KKFO´en i kontakt med disse. 

Bilag 1: Institutionens selvregistrering

Forud for tilsynsbesøget har den pædagogiske leder eller institutionslederen udfyldt en selvregistrering, der omhandler lovgivningsmæssige eller kommunale minimumskrav. Det er præciseret i parentes, hvis et spørgsmål kun gælder udvalgte målgrupper og ikke hele 0-18 års området. 
 

Spørgsmål i selvregistrering	Lederens svar
Er de forsikringsmæssige forhold vedrørende institutionen afklaret?	Ja
Overholder institutionen Københavns Kommunes anbefalinger vedrørende sovende børn i dagtilbud og brug af seler? (0-5-års institutioner)	Ikke besvaret
Overholder institutionen reglerne for befordring af børn?	Ja
Overholder institutionen kravene i bekendtgørelse om legetøjsstandard?	Ja
Overholder institutionen reglerne om røgfri miljøer?	Ja
Overholder institutionen Sundhedsstyrelsens anbefalinger om hygiejne i dagtilbud?	Ja
Overholder institutionen hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner?	Ja
Overholder den mad, der serveres i institutionen, de gældende nationale og kommunale retningslinjer? (0-5-års institutioner)	Ikke besvaret
Er der gennemført madvalg i institutionen inden for de sidste 2 år? (0-5-års institutioner)	Ikke besvaret
Har institutionen udarbejdet og offentliggjort en pædagogisk læreplan med udgangspunkt i det pædagogiske grundlag, de seks læreplanstemaer og mål for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns læring? (0-5-års institutioner)	Ikke besvaret
Indsæt link til institutionens pædagogiske læreplan (0-5-års institutioner)
Har institutionen inden for de seneste to år gennemført og offentliggjort en evaluering af arbejdet med læreplanen med udgangspunkt i de pædagogiske mål? (0-5-års institutioner)	Ikke besvaret
Indsæt link til seneste evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan (0-5-års institutioner)
Har institutionen valgt at arbejde med temaerne i den pædagogiske læreplan for dagtilbud i perioden fra børnenes start i KKFO'en frem til skolestart?? (6-9-års institutioner)	Nej
Har institutionen valgt at arbejde med de seks kompetenceområder, der gælder for børnehaveklassen, i perioden fra børnenes start i KKFO'en frem til skolestart? (6-9-års institutioner)	Ja
Har KKFO’en udarbejdet en børnemiljøvurdering inden for de sidste to år? (6-9 års institutioner)	Ja
Lever institutionen op til Københavns Kommunes målsætninger for KKFO’er? (6-9-års institutioner)	Ja
Lever institutionen op til Københavns Kommunes målsætninger for fritidscentre? (10-18-års institutioner)	Ikke besvaret
Er institutionens lukkedage planlagt i overensstemmelse med Københavns Kommunes retningslinjer for lukkedage? (0-9-års institutioner)	Ja
Hvor mange pædagogiske dage har institutionen afholdt i det forløbne år?	2
Er der gennemført en APV - herunder også ift. kemi og kemisk risikovurdering - i institutionen inden for de sidste to år?	Ja
Hvornår fik institutionen sidst gennemført hygiejnetilsyn? (0-5-års institutioner)
Er der særlige sundhedsmæssige problemstillinger i institutionen?	Nej
Overholder institutionen Sundhedsstyrelsens anbefalinger om medicingivning?	Ja
Overholder institutionen Københavns Kommunes retningslinjer for journalisering, arkivering og brug af netværksdrev?	Ja
Har institutionen en beredskabsplan?	Ja
Gennemføres der to årlige brandøvelser i institutionen?	Ja
Følges brandøvelserne op af en skriftlig evaluering?	Ja
Gennemføres daglig visuel inspektion af legepladsen?	Ja
Gennemføres kvartalsvis driftsinspektion af legepladsen?	Ja
Er der gennemført legepladsinspektion af legepladsteamet inden for de sidste tre år?	Ja

 

_____________________________

Nyeste rapport for Vibenshus Skole 2019

Denne, samt ældre kvalitetsrapporter er tilgængelige som download nederst og OCR behandlede pdf filer kan udleveres ved henvendelse til skolens kontor.  

Indhold

 

Indledning............................................................................................................................................ 2

Nøgletal................................................................................................................................................ 5

Skolens beskrivelse.............................................................................................................................. 6

Faglighed.............................................................................................................................................. 8

Karakterer ved folkeskolens afgangseksamen....................................................................................... 8

Elevernes resultater i de nationale test.............................................................................................. 10

Kompetencedækning........................................................................................................................ 11

Skolens vurdering og indsatser........................................................................................................... 11

Chancelighed...................................................................................................................................... 13

Den faglige udvikling blandt udvalgte elevgrupper.............................................................................. 13

Skolens vurdering og indsatser........................................................................................................... 14

Ungdomsuddannelse......................................................................................................................... 15

Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse................................................................................. 15

Skolens vurdering og indsatser........................................................................................................... 17

Trivsel................................................................................................................................................. 18

Måling af elevernes trivsel................................................................................................................. 18

Elevfravær........................................................................................................................................ 20

Skolens vurdering og indsatser........................................................................................................... 20

Trivselsindsatsen............................................................................................................................... 20

Tillid og attraktivitet........................................................................................................................... 22

Forældrenes til- og fravalg af skolen................................................................................................... 22

Medarbejdernes trivsel og sygefravær............................................................................................... 23

Skolens vurdering og indsatser........................................................................................................... 24

Skolebestyrelsens vurdering.............................................................................................................. 26

Elevrådets vurdering.......................................................................................................................... 27

Appendix............................................................................................................................................ 28

Afkortning af skoledagen i skoleåret 2019/2020................................................................................. 28

 

Indledning

Kvalitetsrapport 2019 for Vibenshus Skole giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens resultater. 

Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens resultater uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København, Børne- og Ungdomsudvalgets trivelsindsats og de nationale mål for folkeskolen. 

De nationale mål for kvalitet på skoleområdet

I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: 

•       Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan

•       Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

•       Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børne- og Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål.

Københavns pejlemærker på skoleområdet

De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er:

Børne- og Ungdomsudvalgets strategi for børn og unge i København:

Vores børn – fælles ansvar 

Børne- og Ungdomsudvalget vedtog i januar 2019 en strategi for børn og unge i København. Strategien løber fra 2019-2021 og rummer følgende forandringer:

•       De små udsatte børn skal bedre fra start

•       Vi skal kunne tilbyde flere højkvalitetsdagtilbud

•       Børnene skal blive dygtigere og trives i endnu højere grad i vores skoler

•       Vi skal styrke de unges fritidsliv med flere gode ungefællesskaber

•       Vi skal skabe bedre inkluderende fællesskaber og sammenhæng mellem almen- og specialområdet

I kvalitetsrapporten for Københavns Kommune samles der op på, hvordan det går med at nå de fem forandringer. Du finder strategien her: Børne- og Ungdomsudvalgets strategi 2019-2021: vores børn - fælles ansvar  

Børne- og Ungdomsudvalgets trivselsindsats for de københavnske skoleelever

Trivselsindsatsen handler om, at eleverne skal trives, så de lærer bedre. Målet med indsatsen er at skabe bedre rammer for elevernes trivsel og større lyst til at gå i skole.

Indsatsen for styrket trivsel indeholder en række opfordringer og anbefalinger til de københavnske skoler. Forslagene er hentet med inspiration fra flere af de københavnske skolers egne erfaringer med at styrke trivslen blandt eleverne. Børn, der trives godt med deres kammerater, lærer bedre – trivsel går hånd i hånd med gode faglige resultater.

I skolens kvalitetsrapport kan du læse, hvordan skolen har taget opfordringerne og anbefalingerne op. Du finder referat fra Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af trivselsindsatsen her: Børne- og Ungdomsudvalgets trivselsindsats for de københavnske skoleelever  

Justeringen af folkeskolereformen

Den 2. maj 2019 blev lov om justering af folkeskolen vedtaget. Undervisningsministeriet oplyser, at aftalen indeholder 13 initiativer med fokus på blandt andet øget frihed i tilrettelæggelsen af skoledagen, nedjustering af den samlede undervisningstid i indskolingen og 90 ekstra undervisningstimer i fagene til at prioritere billedkunst, historie og 2. fremmedsprog.

I forhold til kvalitetsrapporten, betyder justeringen af folkeskolereformen, at kvalitetsrapporten fremover samler op på i hvilket omfang og til hvilke formål skolen anvender muligheden for at konvertere understøttende undervisning.

                  

Anvendelse af skolens kvalitetsrapport

Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling, der har været. Rapporten tjener dermed to væsentlige formål:  

1.       Skolens interessenter – forældre, skolebestyrelse m.fl. – får et samlet overblik over skolens udvikling, sådan som den kommer til udtryk i data samt skolens vurdering af data

2.       Kvalitetsrapporten repræsenterer et værktøj i den samlede dialog om kvalitet i Børne- og Ungdomsforvaltningen, som finder sted på alle niveauer i organisationen

Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven (§ 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitetssamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole.

 

Nøgletal

Tabel 1: Nøgletal

                              

Skolens beskrivelse

Vibenshus Skole er centralt placeret på Østerbro. Vi har ca. 550 elever og ca. 50 medarbejdere. Vi er en tresporet skole fra børnehaveklasse til 9. klasse. Vi er organiseret i to afdelinger, 0. – 5. klasse og 6. – 9. klasse.

For os er trivsel og faglighed hinandens forudsætninger. Vi har bl.a. derfor lavet vores egen grundlov. Den er blevet til i samarbejde mellem eleverne og skolens ansatte, og vi bruger grundloven aktivt i vores hverdag. Hvert år har vi vores egen grundlovsdag, hvor vi med udgangspunkt i vores grundlov sætter særligt fokus på trivslen. Det er vigtigt for os, at eleverne kender hinanden på tværs af årgangene. F.eks. får de nye elever i 0. klasse en 4.-klasseven, når de begynder på skolen, og 9. årgang arrangerer hvert år på skolens fødselsdag aktiviteter for resten af skolens elever. 

 

Det er vigtigt for os, at alle elever bliver udfordret fagligt. Derfor arbejder vi på skolen med parallellagt undervisning i dansk og matematik, der muliggør holdundervisning på tværs af klasserne til gavn for den enkelte elev og dennes sociale og faglige udvikling. Fra skoleåret 2019-20 har vi indført læringssamtaler for alle vores elever. Alle elever får i løbet af et år ca. tre samtaler, hvor de sammen med en eller to af deres lærere taler om deres læring og trivsel samt sætter mål for den kommende periode.

 

Vi har en struktur i vores udskoling (6. – 9. årgang) med en ugentlig fagdag, hvor eleverne arbejder med ét fag en hel dag. Det giver os mulighed for at arbejde i mere sammenhængende læringsforløb og samtidig tilrettelægge en mere varieret skoledag. Derudover har vi fire fleksible uger, hvor vi bryder skemaet op og arbejder med projektopgave, terminsprøver, besøg på ungdomsuddannelser mm.   

 

Skolehjemsamarbejdet er en af grundpillerne i vores skole. Derfor indkalder vi til det første forældremøde kort tid efter skolestart i 0. klasse. På mødet støtter vi forældrene til at udvikle et godt samarbejde med hinanden og skolen. Forældrene er vigtige medspillere for elevernes trivsel og læring. Vi forventer, at man som forældre deltager i forældremøder, skolehjemsamtaler og sociale arrangementer.   

 

Vi vægter inklusion af den enkelte elev højt. Vi går langt for at finde løsninger, der gør, at alle vores elever oplever at være en del af vores fællesskab. Vores velfungerende ressourcecenter, der med en tidlig og forebyggende indsats er med til at skabe inkluderende læringsmiljøer for alle vores elever.

 

Refleksioner over rapportens resultater

Kvalitetsrapporten viser at vores elevers resultater ved Folkeskolens prøver i 9. klasse er faldet. Dog ligger vi stadig over, hvad man kunne forvente af en sammenlignelig elevgruppe. Det er meget positivt, da det betyder, at vi har en positiv undervisningseffekt. Det betyder, at vi løfter eleverne mere end forventet i forhold til den socioøkonomiske reference. Hvis man ser på vores løfteevne over de sidste tre år, ligger vi på et gennemsnit på 0,2 i undervisningseffekt (kilde: CEPOS).     

Kvalitetsrapporten viser også, at vores elever er i trivsel. Vi arbejder i vores dagligdag målrettet med at vores elever trives, og vi glædes over, at dette arbejde bærer frugt. 

Vi løfter vores elever fagligt, og vores elever trives. Det er en udvikling, vi er stolte af, som vi fortsat vil holde fast i og fortsætte. 

Faglighed

Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med folkeskolereformen stillet som mål, at: 

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan

Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at:

Alle elever skal være dygtigere

Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber.

I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens afgangseksamen og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen. 

Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver et billede af skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning.

Karakterer ved folkeskolens afgangseksamen 

Dette afsnit beskriver skolens karakterer sammenholdt med det generelle gennemsnit i Københavns Kommune. Derudover beskriver afsnittet den udvikling, der har været i skolens karakterer inden for de enkelte fag. 

Afsnittet viser, at skolens karaktergennemsnit i folkeskolens afgangseksamen er faldet siden sidste år.

Derudover viser afsnittet, at skolens karaktergennemsnit i bundne prøver ligger på det niveau, man kan forvente, når man sammenholder det med elevernes sociale og økonomiske baggrund.

Tabel 2 viser udviklingen i gennemsnitskaraktererne fra 2017 til 2019. Her kan man se, hvordan skolens karaktergennemsnit er sammenholdt med det gennemsnitlige niveau i Københavns Kommune. 

                              

Tabel 2: Udviklingen i karaktergennemsnit i folkeskolens afgangseksamen^[2]

 

Tabel ^[3] viser udviklingen i skolens gennemsnit sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk reference) vil kunne forvente, at skolen opnåede.

Tabel 3: Socioøkonomisk reference af bundne prøver

Tabel 4 viser udviklingen i skolens karakterer i de enkelte fag og discipliner.

Tabel 4: Karaktergennemsnit i de enkelte fag/discipliner

 

Tabel 5 viser udviklingen i andel af elever, der har aflagt alle de obligatoriske prøver ved folkeskolens afgangseksamen.

Tabel 5: Andelen af elever, der har aflagt alle bundne prøver og udtræksprøver i 9. klasse

Elevernes resultater i de nationale test 

I det følgende vises udviklingen i elevernes resultater i de nationale test i henholdsvis læsning og matematik på de forskellige klassetrin. 

Når vi kigger på udviklingen i andelen af elever med gode resultater, er det med afsæt i de seks niveauer på den kriteriebaserede skala i de nationale test: 

•         Fremragende præstation

•         Rigtig god præstation

•         God præstation

•         Jævn præstation

•         Mangelfuld præstation  

•         Ikke tilstrækkelig præstation

I tabellen dækker kategorien ’allerdygtigste’ over det øverste niveau. ’Gode resultater’ dækker over de øverste tre niveauer mens kategorien ’dårlige resultater’ dækker over de sidste to niveauer. 

Tabel 6 viser elevernes resultater i forhold til den nationale målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal have ’gode resultater’. Tabellen viser ligeledes, om der har været en positiv eller negativ udvikling af de ’allerdygtigste’ elever og i andelen af elever med ’dårlige resultater’. De konkrete resultater er fortrolige og vises derfor ikke i kvalitetsrapporten. 

Tabel 6: Udviklingen i andelen af dygtige elever, elever med gode resultater og med dårlige resultater

Kompetencedækning

De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, den såkaldte undervisningskompetence. Afsnittet viser, at niveauet for kompetencedækningen på skolen er steget siden sidste år.

Tabel 7 viser niveauet for kompetencedækningen på skolen sammenlignet med niveauet i Københavns Kommune.

Tabel 7: Kompetencedækning

Skolens vurdering og indsatser

Hvilke resultater hæfter skolen sig særligt ved i kapitlet?

Vores resultater ved FP9 er faldet i forhold til sidste år, dog ligger vi stadig over, hvad man kunne forvente af en sammenlignelig elevgruppe. Dette betyder, at vi løfter vores elever med 0,1 i karakter. Det er vi stolte af. 

I forhold til nationale test ligger vi over landsgennemsnittet i matematik, hvorimod vi ligger på niveau med landsgennemsnittet i dansk. 

Vi har de senere år prioriteret at efteruddanne flere af vores lærere, så vi kan dække flere af vores fag med linjefagsuddannet personale. Det er rart at se, at dette også kommer til udtryk i den samlede kompetencedækning for skolen.    

Hvordan vil skolen imødekomme ovenstående resultater ift. det fremadrettede arbejde?  

Som noget nyt skal skolerne i år beskrive i hvilket omfang og til hvilket formål skolen anvender muligheden for at konvertere understøttende undervisning. I rapportens appendix findes et skema, hvor skolen konkret skal angive, hvordan og i hvilket omfang skolen gør brug af muligheden for konvertering af den understøttende undervisning. Derudover opfordres skolen her til at adressere skolens faglige tilgang til understøttende undervisning.

Vi har fokus på, at vores elever bliver så dygtige, som de kan. Det er derfor også glædeligt, at vi har en undervisningseffekt på 0,1. Hvis man ser på den gennemsnitlige undervisningseffekt for de sidste tre år, har vi en undervisningseffekt på 0,2 (Kilde: CEPOS). Det er en udvikling, vi er stole af, og som vi følger meget nøje. 

De nationale test bruges som udgangspunkt for drøftelse af vores elevers faglige progression. Dette suppleres med skolens øvrige screeningsplan, som vi ligeledes bruger til at planlægge undervisning og indsatser ud fra. 

 

Chancelighed

Dette afsnit sætter spot på Vibenshus Skole i forhold til at sikre alle elever lige chancer – uanset forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at:

Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud

I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. 

Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: 

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

I dette afsnit anvendes data i en ”chancelighedskontekst”, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan de tosprogede elever klarer sig.

Den faglige udvikling blandt udvalgte elevgrupper

 

Dette afsnit beskriver, hvordan skolen lykkes med de svageste eller potentielt svage elevgrupper.

Afsnittet viser, at karaktergennemsnittet i folkeskolens afgangseksamen for skolens tosprogede elever er faldet siden sidste år.

Derudover viser afsnittet, at andelen af skolens elever, der har opnået mindst 2 eller derover i dansk og matematik, ligger på samme niveau som sidste år.

Tabel 8 viser, hvordan de tosprogede almenelever klarer sig i forhold til det generelle niveau for tosprogede børn i Københavns Kommune samt i forhold til det gennemsnitlige niveau for alle skolens almenelever.

Tabel 8: Karaktergennemsnit i folkeskolens afgangseksamen 

 

Tabel 9 viser hvor stor en andel af eleverne, der har opnået mindst 2 eller derover i dansk og matematik.

Tabel 9: Andel af almenelever med mindst 2 i dansk og matematik^[5]

 

Skolens vurdering og indsatser

Hvilke resultater hæfter skolen sig særligt ved i kapitlet?

Vi hæfter os særligt ved, at 100% af vores eleverne har fået 2 eller derover i dansk og matematik de sidste to år. Det er vigtigt, da det giver alle vores elever adgang til en ungdomsuddannelse.  

Vores tosprogede elever klarer sig på niveau med vores elever på årgang 2016/17, men dårligere end eleverne på årgang 17/18. 

Hvordan vil skolen imødekomme ovenstående resultater ift. det fremadrettede arbejde?

For os er det vigtigt, at vores elever kommer videre i en ungdomsuddannelse. Derfor er vi stolte af, at alle vores elever klarer karakterkravet i forhold til erhvervsuddannelse. Vi er ved at lave en ny procedure for, hvordan vi modtager nye elever på Vibenshus Skole. En sådan procedure skal være med til at give os et mere helstøbt billede af de elever, som kommer til i løbet af et skoleforløb. Vi er overbevist om at en sådan procedure også være til gavn for de tosprogede elever, som kommer til os. 

Ungdomsuddannelse

Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse.  I København er det målet, at: 

Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse

Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. 

Tallene i dette afsnit afspejler, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Der fokuseres desuden på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. 

Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse

Dette afsnit beskriver, hvor stor en del af skolens elever som vurderes uddannelsesparate, samt hvilke ungdomsuddannelser eleverne typisk påbegynder, når de forlader skolen. 

Afsnittet viser, at andelen, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse, er faldet siden sidste år.

Afsnittet viser yderligere, at andelen, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, er steget siden sidste år.

Tabel 10 viser, hvor mange af eleverne i 8. og 9. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate. 

Tabel 10: Andelen af elever, der er erklæret parat til en ungdomsuddannelse

 

Tabel 11 viser, hvor eleverne er 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabellen viser, hvor stor en andel som har påbegyndt en ungdomsuddannelse, hvor stor en andel som har påbegyndt

10. klasse samt hvor stor en andel, der er i gang med øvrige forberedende aktiviteter. Tabel 11: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse

 

I ovenstående tabel indgår i alt 51 afgangselever fra skoleåret 2018/19.  

Til sammenligning er der samlet i København 50,2 % af almeneleverne fra skoleåret 2018/19, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse. 

Tabel 12 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse.  Tabel 12: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse

 

I ovenstående tabel indgår i alt 35 afgangselever fra skoleåret 2017/18.  

Samlet i København er der 89,0 % af almeneleverne fra skoleåret 2017/18, som er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning af 9. klasse.

Skolens vurdering og indsatser

Hvilke resultater hæfter skolen sig særligt ved i kapitlet?

Vi hæfter os særligt ved at andelen af vores elever, der vælger erhvervsuddannelse, er steget, samt at en stor del af vores elever er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder.   

Hvordan vil skolen imødekomme ovenstående resultater ift. det fremadrettede arbejde?

Vi arbejder fokuseret med uddannelse og job i vores udskolingsafdeling. Vi har f.eks. nogle hele UUV-dage, hvor vi arbejder med uddannelsesportefølje, brobygningsforløb, besøg på ungdomsuddannelser, forberedelse af praktik mm. Det er glædeligt, at dette arbejde giver resultater i form af øjet optag på ungdomsuddannelse og en stigning i andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse.  Derudover kan vi se, at andelen af uddannelsesparate elever stiger fra 8. klasse til 9. klasse, hvilket vi til dels også tilskriver ovenstående.

 

Trivsel

Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, men også en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler, at:

Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives

Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. 

I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der en gang om året en national trivselsmåling blandt alle elever. Skolens resultater og udvikling i relation til den nationale trivselsmåling indgår i dette kapitel med fokus på, hvordan eleverne trives i skolen. 

Herudover indgår skolens registrering af elevfravær, da elevernes fravær kan ses som en indikator for deres trivsel. 

Måling af elevernes trivsel

Elevtrivselsmålingen er opdelt i to spørgeskemaer. Et spørgeskema til eleverne i 0.-3. klasse og et andet, mere omfattende til de ældste elever i 4.-9. klasse. I kvalitetsrapporten medtages et enkelt overordnet spørgsmål for de yngste elever (tabel 13), der omhandler den generelle skoleglæde, mens der er medtaget resultater for ni udvalgte spørgsmål til elever i 4.–9. klasse (tabel 14 og 15). 

Kapitlet viser, at andelen af de yngste elever, der er glade for at gå i skole, ligger på samme niveau som sidste år.

Kapitlet viser yderligere, at der har været en positiv udvikling siden sidste år i andelen af de ældste elever, der er glade for at gå i skole.

Tabel 13: Andelen af indskolingselever, der er meget glade for deres skole

 

                              

 

Tabel 14: Oversigt over udvalgte spørgsmål om social trivsel i trivselsmålingen i 4.–9. klasse

 

Tabel 15: Oversigt over udvalgte spørgsmål om faglig trivsel og støtte og inspiration i trivselsmålingen i 4.–9. klasse

Elevfravær 

Dette afsnit beskriver udviklingen i skolens elevfravær. Afsnittet viser, at elevernes gennemsnitlige fravær er steget siden sidste år. 

Tabel 16 viser elevernes gennemsnitlige fravær i procent ud af det enkelte skoleår (der i alt består af ca. 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret

2018/19 på 6,7 %. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser.

Tabel 16: Elevernes fravær i procent fordelt på kategorier og samlet

Skolens vurdering og indsatser

Hvilke resultater hæfter skolen sig særligt ved i kapitlet?

Vi hæfter os særligt ved, at vores elever kan lide at komme i skole. Vi ligger over gennemsnittet for København for 0.-3. klasse og 4.-9. klasse. På mange af de andre parametre ligger vi også på niveau eller over niveauet for Københavns Kommune  

Hvordan vil skolen imødekomme ovenstående resultater ift. det fremadrettede arbejde?

På Vibenshus Skole går vi meget op i, at vores eleverne trives, når de er i skole. Vi har vores egen grundlov, vi har legepatrulje, hvor 6. klasserne arrangerer lege i frikvartererne for de yngste elever, vores ny 0. klasser får alle en 4. klassesven, når de starter i skole. Dette er blot nogle eksempler på, hvad vi gør for vores elevers trivsel. Vi har et veludviklet teamsamarbejde blandt vores personale, hvilket er medvirkende til, at der omkring en børnegruppe er en gruppe voksne, som ser børnene i forskelligt perspektiv. 

Trivselsindsatsen

Hvordan har skolen fulgt opfordringen/anbefalingen og arbejdet med fokus på mere feedback og færre løbende karakterer, anti-mobningsforløb, elevinddragelse og elevrådets virke, samtaler med eleverne om deres trivsel og udvikling samt digitale hjælpemidler og elevernes digitale dannelse?

Vi har på Vibenhus Skole indført læringssamtaler for alle elever. Vi har for alle klassetrin konverteret en UUV -lektion til en tovoksen-lektion, som giver personalet mulighed for at have en samtale med eleverne ca. 3 gange om året. 

Vi har sammen med Skolebestyrelsen lavet en antimobbestrategi for skolen, som har været til høring i elevrådet og i medarbejdergruppen. 

Vi har i udskolingen indført Bring Your Ovn Device, så alle elever i udskolingen har adgang til en computer i undervisningen. I vores afdeling fra 0.-5. årgang har vi tre transportable vogne med computere samt et stort IT-lokale. Vi har ansat en deltids IT-medarbejder, som sørger for at alle maskiner på skolen kører optimalt. Vi har hermed optimale betingelser for at bruge IT i den daglige undervisning, hvilket også er tilfældet. Vi kan se, at vores elever er fortrolige med at bruge digitale hjælpemidler, f.eks. ved FP9.

Tillid og attraktivitet

Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. 

Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at:

Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis  

Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: 

Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen

For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang.

I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, dvs. omfanget af forældre i skolens grunddistrikt, der vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejdsplads. 

Forældrenes til- og fravalg af skolen

Dette afsnit beskriver udviklingen i søgningen til skolen samt udviklingen i skolens fastholdelse af elever. 

Afsnittet viser, at flere forældre i skolens grunddistrikt har valgt skolen til deres børn i 0. klasse sammenlignet med sidste år.

Derudover viser afsnittet, at andelen af elever, der har forladt skolen, er steget siden sidste år.

Tabel 17 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet. 

Tabel 17: Forældrenes valg af skole

 

I byen samlet set er der gennemsnitligt 60,6 % af forældrene, der vælger den lokale grunddistriktsskole, 16,4 %, der vælger en anden folkeskole og 23,0 %, der vælger en fri grundskole (privatskole).

Tabel 18 viser, i hvilken grad skolen fastholder sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoleåret, dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. 

Tabel 18: Fastholdelse af elever

Til sammenligning er tilgangen i alt i København 6,3 %, hvor afgangen er 8,9 %.

Medarbejdernes trivsel og sygefravær

Dette afsnit sætter fokus på skolens medarbejdere og viser udviklingen i medarbejderes sygefravær og trivsel. Afsnittet viser, at skolens medarbejdersygefravær er steget siden sidste år. 

Derudover viser afsnittet, at medarbejdernes samlede tilfredshed ligger på samme niveau som ved sidste trivselsmåling.

Endelig viser afsnittet, at medarbejdernes vurdering af samarbejdet med deres kollegaer ligger på samme niveau som ved sidste trivselsmåling.

Tabel 19 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Data er inklusiv ansatte på skolens eventuelle KKFO.

Tabel 19: Medarbejdersygefravær opgjort på fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat

 

Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2019 blandt alle Københavnske skoler var i alt på 11,8 fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat.

Tabel 20 og tabel 21 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i 2019, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt.

Tabel 20: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation

 

Tabel 21: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og sparring

Skolens vurdering og indsatser

Hvilke resultater hæfter skolen sig særligt ved i kapitlet?

Vi hæfter os ved, at vi har et øget optag af grunddistriktselever, og at vi ligger over gennemsnittet i forhold til forældre, der vælger en anden folkeskole. Det kan skyldes, at vi er mange skoler, som ligger meget tæt i vores område.  Flere forældre har børn på andre skoler, og har derfor søskendegaranti på de skoler. Vi modtager også mange elever fra andre skoledistrikter med søskendegaranti.

Vi hæfter os ved, at vores sygefravær blandt medarbejderne er steget over de sidste par år. Dette er hovedsageligt på grund af langtidsfravær. 

Vi hæfter os ved, at skolens medarbejdere er tilfredse med deres job og med kvaliteten af det arbejde, de udfører. Vi er ligeledes opmærksomme på, om medarbejderne oplever, om de får faglig sparring fra din nærmeste leder.

Hvordan vil skolen imødekomme ovenstående resultater ift. det fremadrettede arbejde?

Indenfor samarbejdet mellem skole-fritidshjem- børnehaver-fritidsklud har vi et aldeles velfungerende samarbejde. Vi arbejder systematisk med overgang mellem samtlige institutioner. Bl.a. afholder vi hvert år to projektuger med ”fri for mobberi” i samarbejde med de børnehaver, vi indgår i stærkt samarbejde med. Indenfor de sidste par år deltager vi i forældremøder i de børnehaver vi samarbejder med. Alt dette for at udbrede kendskabet til os som skole i vores distrikt, og for så tidligt som muligt at komme i dialog med de børnefamilier, der bor i vores distrikt. Derudover afholder vi hvert legepladsmøde for forældre, der måtte have lyst til et mere uformelt besøg.

På Vibenshus Skole arbejder vi kontinuerligt med vores teamsamarbejde medarbejderne imellem, og vi har netop haft teamsamarbejde som fokusområde i de to foregående år. Vi mener, at vi kan aflæse dette arbejde i vores medarbejderes motivation og tilfredshed i forhold til deres arbejde. Vi har i forbindelse med en medarbejderdag talt med vores medarbejdere og deres oplevelse af, at de ikke får faglig sparring og støtte fra deres nærmeste leder. De giver som begrundelse, at den faglige sparring og støtte de har brug for, får de gennem deres kollegaer; gennem et velfungerende teamsamarbejde. Samtidig har de en oplevelse af, at de får den sparring, de har behov for fra deres ledelse. Dog er det væsentligt for os at understrege, at de udtrykker, at behovet er ikke så stort, eller er der ikke overhovedet qua deres systematiske teamsamarbejde. 

 

Skolebestyrelsens vurdering

 

Vibenshus Skole oplever fremgang på mange områder, og skolen ligger generelt pænt over gennemsnittet i København.

 

I skolebestyrelsen arbejder vi meget med skolens principper, og ’det trygge fællesskab’ er det overordnede tema for skolebestyrelsens arbejde nu og i de kommende år. Vi forsøger at udarbejde og tilpasse principperne, så de bedst muligt lever op til vores intension om at have et højt trivselsniveau samt et godt skolehjemsamarbejde. God trivsel og godt skolehjemsamarbejde er vigtige elementer i elevernes faglige udvikling og trivsel. Vi har oplevet god fremgang på trivselsområdet, og denne fremgang må dels tilskrives ovennævnte arbejde med trivsel og skolehjemsamarbejdet men også i høj grad, at skolens læreres team- og årgangssamarbejde fungerer rigtig godt.

Vi har ligeledes oplevet fremgang i forhold til optag fra skolens grunddistrikt. Skolens samlede elevtal er også steget. Fra september til medio november er det steget fra 548 til 556 elever.

Vi har oplevet et fald i FP9 i forhold til tidligere år, men vi ligger stadig over den sammenlignelige elevgruppe. Dette er et område, skolebestyrelsen vil være opmærksom på. FP9 2019-resultatet for skolens tosprogede elever er også faldet i forhold til sidste år, men vi hæfter os ved, at alle tosprogede elever fik mindst 2 i dansk og matematik ved FP9 2019.

Skolen har en høj kompetencedækning, og ledelsen bestræber sig på at dække lærernes kendte fravær med andre af skolens lærere. Dette nedbringer vores vikarforbrug og sikrer samtidig, at eleverne får en mere kvalificeret undervisning, når de har vikar.

Andelen af skolens tidligere (2016/2017) elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, er høj. Vores tidligere elever har ikke kun søgt mod den almene gymnasieuddannelse. En del af dem er i gang med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse.

 

Elevrådets vurdering

Trivsel

Eleverne på Vibenshus Skole har en ret høj trivsel, men det kan altid blive bedre. Elevrådet vil gerne arbejde videre med trivsel, så vi har valgt at sætte fokus på de her to emner fra elevtrivselsmålingen.   

•      Er undervisningen spændende?

•      Er du bange for at blive til grin i skolen?  

Elevrådet vil også gerne pointere nogle af de ting, vi som elevråd synes fungerer ekstra godt f.eks. som:

Fag-dage

Når du rammer udskolingen på Vibenshus Skole, så bliver der indført noget der hedder fag-dage. Fag-dage er når du har det samme fag en hel dag. Vi er rigtig glade for det, fordi det giver en rigtig god mulighed for at lave større projekter indenfor samme fag, det vil betyde, at man kan uddybe sig mere inde for et bestemt emne.

UU-dage og UU-vejleder

På de her fag-dage kan vi f.eks. have dage hvor det handler om uddannelse og erhverv. Det er rigtig praktisk når man ikke har tid til at tænke i så lange baner, når man kun har nogle få timer. Det er rigtig godt for så bliver der sat mere fokus på livet efter skolen. 

Det kræver også at man har en god UU-vejleder, for at de her dage overhoved bliver nyttige. Her på Vibenshus Skole synes vi at vi har en meget god UU-vejleder, som vi føler virkelig brænder for at hjælpe os videre og har styr på sine ting. 

Vikarer

På Vibenshus Skole har vi indført at når der er planlagt fravær, så er det klassens sædvanlige lære der overtager timerne. Vi synes som elever at vi får mere ud af undervisningen med en lærer vi kender som ikke er udannet i de pågældende fag, i forhold til en vikar vi ikke kender.

                              

Appendix

Afkortning af skoledagen i skoleåret 2019/2020

Dette afsnit indeholder redegørelse for, i hvilket omfang og til hvilke formål skolen anvender muligheden for at konvertere understøttende undervisning.

Tabel 22: Redegørelse for afkortning af skoledagen i skoleåret 2019/2020.