Institutionsnavn: Fritidsinstitutionen ved Vibenhus skole
Tilsyn foretaget: Maj (observationer)/juni (dialog) 2019
Deltagere: Pædagog og temakoordinatorer fra henholdsvis Kertemindegade, Århusgade og Kufferten, daglig leder og pædagogisk konsulent 

Der tages udgangspunkt i observationerne, dialogen og øvrig viden om institutionen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori. Se evt. faglig dialogguide, vedhæftet denne mail for at se, hvad konsulenten ser efter i sine observationer og hvilke faktorer konsulenten vurderer efter. 

1. Sociale relationer - positiv voksenkontakt hver dag
”Alle børn har ret til positiv voksenkontakt hver dag – og udsatte børn har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse”.

Vurdering: Vedligeholdelse af indsatsen
På baggrund af observationerne og dialogen vurderes det, at der er gjort en særlig indsats i forhold til at styrke arbejdet med sociale relationer, hvilket positivt afspejler sig i praksis, hvor der tydeligt ses positivt relationsarbejde, hvor det enkelte barn mødes omsorgsfuldt i trygge og tilpas udfordrende læringsmiljøer. Med baggrund heri, vurderes Vibenhus i vedligeholdelse af indsats. 

Begrundelser:
Det vurderes, at Vibenhus arbejder systematisk med at sikre, at alle børn oplever positiv voksenkontakt dagligt, hvilket i observationerne fx ses ved, at de voksne har et godt kendskab til det enkelte barn, således kender personalet alle børnenes navne og anvender disse i kontakten, ligesom det ses at de voksne spørger ind til tidligere oplevelser og familie. Der er en varm og omsorgsfuld omgangstone, hvor personalet udviser interesse for børnene og spørg ind til deres dag i skolen. Det ses, at børnene på eget initiativ søger de voksne hvis de har behov for hjælp, og inviterer de voksne ind i samtaler, hvilket vidner om, at børnene er trygge i relationen. Når børnene møder ind på frit, ses det, at alle børn mødes i øjenhøjde med et smil og et hej. Det ses, at de voksne er opmærksomme på børnenes humør, og de børn der ikke af sig selv finder ind i noget, går de voksne i dialog med, og hjælper dem omsorgsfuldt ind i et fællesskab og/eller aktivitet.  Desuden anvendes TOPI til systematisk at indsamle og internt dele viden om børnenes trivsel, udvikling og sociale relationer. Det beskrives, at der er gode erfaringer med at anvende viden fra TOPI i relationsarbejdet, fx i forhold til at sikre at alle børn har positive relationer til de voksne, bliver set og får omsorg i hverdagen. Børnenes trivsel gennemgås ligeledes løbende på p-møder, hvor der også er fokus på at reflektere over personalets egen relation til de enkelte børn. Ved bekymring for et barns trivsel og udvikling bruges SMTTE til at lave en handleplan med delmål og mål, som løbende følges op, justeres og evalueres. 

Det beskrives, at der har været og løbende er fælles faglige drøftelser af tilgangen til arbejdet med relationsdannelse og, hvordan relationsarbejdet i praksis skal se ud i hverdagshandlinger på alle matrikler, så det sikres at alle børn oplever at blive set og mødt omsorgsfuldt. Der har fx været drøftelser af, hvordan børnene skal modtages når de kommer fra skole, hvordan børnene mødes positivt i de forskellige værksteder, samt hvordan spejling og jeg-støtte kan anvendes i mødet med børnene. Videre beskrives det, at værdierne for relationsarbejdet tager udgangspunkt i værdierne; tolerance, respekt, omsorg og mod  fra “fri for mobberi”. Disse grundforståelser matcher observationerne, hvor det ses at personalet udviser stor grad af anerkendelse, nærvær og omsorg i mødet med børnene. Desuden ses, at personalet møder børnene differentieret og med respekt for det enkelte barns nærmeste udviklingszone og styrker. Gennemgående ses, at personalets relationer konsekvent er kendetegnet af positiv mimik, kommunikation, italesættelse og med et ressourcesyn på det enkelte barn. Ligesom det ses, at børnene selv italesætter fri for mobberi-værdierne og sætter dem i forhold til konkrete handlinger, som det fx ses i en dialog da en gruppe børn og en voksen spiller et spil, hvor den voksne siger: “jeg giver jer lov til at starte”, hvortil et barn svarer”så er du repektfuld”. I forlængelse heraf har børn og voksne en dialog om, hvad det vil sige at være respektfuld og omsorgsfuld.

I lighed med sidste års tilsyn viser observationerne på alle matrikler, at personalet er engagerede og imødekommende, og i samvær med børnene er nærværende og lydhør overfor børnenes interesser og egne oplevelser. Personalets opmærksomhed er rettet mod børnene og det ses, at personalet er til rådighed og aktivt tilbyder børnene hjælp når der er behov. Således så jeg omsorgsfulde voksne, der har en imødekommende tone over for børnene, trøster og opmuntrere børn, som er kede af det, som det fx se da et barn, der har slået knæet, omsorgsfuldt bliver trøstet og får en kold klud på knæet. På en anden matrikel har et barn fået en splint i fingeren, og der bliver omsorgsfuldt lavet et “sæbebad” og sammen får barn og voksen splinten ud. Det ses, at trøstebænken på Kertemindevej bruges af børnene, som et rum, hvor børnene kommer for at få en stille hvilestund, en snak, blive trøstet og få omsorg af en voksne. Ligesom det ses, at børn der sidder alene på bænken opsøges af andre børn. 

Det går som en rød tråd gennem observationerne på alle matrikler, at samspillet bar præg af en anerkendende og understøttende tone, hvor de voksne ser og møder børnene i deres følelser. Fx ses det, at personalet er lydhør over for børnenes udspil og inddrager dem som værdifulde informationer til at guide børnene videre, og give dem erfaringer med at fnde egne løsninger. Dette observers bl.a. i træværkstedet, hvor et barn udtryker, ikke at kunne komme videre med den træ-ting der laves fordi “jeg kan ikke finde ud af det”. Den voksne imødekommer barnets følelse og sætter ord på “Det kan være svært, jeg er sikker på du godt kan, jeg hjælper hvis du ikke kan”. Den  voksne spørg hvordan den skal se ud, hvordan man mon kan gøre, hvorefter barnet kommer med forskellige forslag og med et smil på læben går ihærdigt i gang med at gøre sig erfaringer med, hvordan der skal saves og hamres for at få træ-tingen til at se ud som ønsket.  

Pædagogerne deltager fortsat i 0. klasses trivselssamtaler på skolen. Samtalerne bliver i praksis brugt til at tage temperaturen på barnets trivsel efter skolestart i de to kontekster, og hvorvidt der er behov for at sætte ind i forhold til at øge de enkelte børns trivsel.  

I århusgade afholdes børnemøder, hvor der er fokus på børnenes trivsel og egne perspektiver på deres hverdagsliv i friten. I Kufferten er der en skemafri dag, hvor der er ”store bagedag” og, hvor alle børn bliver inddraget og interviewet i forhold til, hvordan de har det med skolen, familie og venner. 

Via 1-1 samarbejdet, arbejdes sammen med skolen for at sikre et samlet overblik over børnegruppens trivsel og udvikling, således at det sikres, at alle børn får den relevante støtte og hjælp. I praksis arbejder Vibenhus og skole sammen om børnenes trivsel og udvikling via faste teammøder, Stærk Samarbejde og Tværs, hvor frit og skole inviterer hinanden ind i faglige drøftelser omkring enkelte børns trivsel og udvikling, og hvordan der kan laves en fælles indsats omkring de børn, der vurderes til at have behov. Med henblik på at inddrage børnenes perspektiver samarbejdes der fortsat om barnets stemme. 

For at sikre, at alle børn har faste trygge voksne, der er gennemgående arbejdes fortsat med årgangsteam og primær pædagog på hver klasse. Den primære pædagog deltager også i Stærkt samarbejde, så der er mulighed for et godt overblik over børnegruppen. Alle voksne er ansvarlige for alle børns trivsel, men det er den primære voksnes ansvar at have overblik og følge op på, hvorvidt de enkelte børn er i trivsel. Ved matrikel-skift rykker en kendt voksen med over på den nye matrikel, med det formål at skabe tryghed og mulighed for længerevarende relationer med voksne, der har et godt kendskab til børnene.   

Der er udarbejdet en børnemiljøvurdering, som personalet anvender både til at få børnenes perspektiver på deres hverdagsliv i Vibenhus og til kvalitetsudvikling af praksis.

Børnemiljøvurderingen har været drøftet på fælles P-møder, hvor der er gået i dybden med de forskellige temaer, fx har der været fokus på, hvordan der arbejdes med at sikre, at alle børn oplever at have venner.   
            
Anbefaling:

• Fortsæt det positive relationsarbejde   

2. Inklusion og fællesskab – børne- og ungefællesskaber til alle 
”Alle børn skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnenes egne kulturfællesskaber er central”

Vurdering: Tilpasning af indsats
På baggrund af observationerne og dialogen vurderes, at der foregår positivt inklusionsarbejde, der skaber gode pædagogiske rammer og muligheder for børnenes deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne, bl.a. via det fælles tredje i værkstederne. Samtidig vurderes, at der på Kertemindegade og i Kufferten er udviklingspotentiale i forhold til en bedre organisering og fordeling af personalet, idet der observeres situationer, hvor der grundet personalets organisering skabes vanskelige betingelser for at personalet i disse situationer kan understøtte alle børns deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne. På disse baggrunde vurderes Vibenhus i tilpasning af indsats. 

Begrundelser:  
Opsamling fra tilsynet 2018: Det beskrives, at der har været arbejdet fokuseret med tilsynets anbefalinger, i forhold til at arbejde med en legepladspædagogik og de voksnes positioner på legepladsen. Eksemplevis har der været arbejdet med at dele legepladsen op i flere “rum”, hvor de voksne fordeler sig og har bestemte positioner, fx en omsorgsperson, som går rundt og sikrer at alle børn er en del af et fællesskab. Desuden har børnene fået større medbestemmelse i forhold til at være eller ikke være på legepladsen, ligesom der eksperimenteres med at bruge legepladsen på andre og nye måder, fx tage  ting fra trævværkstedet og lave dem på legepladsen. Det beskrives, at personalet kan se, at dette har skabt flere deltagelsesmuligheder for børnene på legepladsen. 

Inklusion og fællesskaber: 
I dialogen beskrives, at arbejdet med- og værdierne fra “Fri for mobberi” er den grundforståelse, der ligger til grund for arbejdet med inklusion og fællesskaber. “Fri for mobberi” anvendes aktivt til at forebygge mobning og styrke stærke og positive børnefællesskaber. I praksis arbejdes med at gøre værdierne til en kultur, hvor værdierne bliver til selvfølgelige hverdagshandlinger i praksis for såvel børn som voksne. Således går det som en rød tråd gennem overgangen fra børnehave til frit og gennem hverdagslivet i Vibenhus, at der arbejdes målrettet med  værdierne fra “fri for mobberi” på flere niveauer, både i hverdagen og via længere tema-forløb. Overordnet er målet, at alle børn skal føle sig velkommen, og opleve at de er en vigtig del af- og medspiller i fællesskabet, hvor alle har ret til en plads, en stemme og et ansvar i fællesskabet, samtidig med at forskellighed ses som en styrke for fællesskabet. Det opleves, at arbejdet med “Fri for mobberi” som en del af hverdagen, er med til give børnene hensigtsmæssige strategier til konfliktløsning og til at indgå positivt i fællesskaber, således at mobning forebygges. 

I forhold til digital dannelse bruges “Fri for mobberi” ligeledes til at skabe inkluderende børnefællesskaber og styrke børnenens sociale kompetencer, når børnene bevæger sig i den virtuelle verden. I praksis har Vibenhus udviklet et “Fri for mobberi-minecraft”, hvor børnene via spillet er i Vibenhusland. Gennem spillet er der fokus på at tale med børnene om, hvordan de kan hjælpe hinanden og hvordan børnene kan udvise tolerance, respekt, omsorg og mod i konkrete situationer i det virtuelle fællesskab. 

Under tilsynet ses flere praksiseksempler på, at personalet arbejder aktivt med inklusion og fællesskaber ved at bruge det fælles tredje til at skabe rum og rammer for udviklingen af positive barn-barn relationer hvor børnene får øje på hinanden, danner fællesskaber og legerelationer, samt til at børnene får erfaringer med at indgå i og byde ind i et fællesskab. Der observeres flere eksempler, hvor de voksne understøtter børnenes samspil med hinanden, således ses personale, der er positivt handeanvisende og guider børnene til at være i samspil med hinanden. Eksempelvis hjælper en voksen en gruppe børn med at løse en begyndende konflikt omkring en blyantspidser, hvor et barn bliver ked af det. Den voksne spørg nysgerrigt ind til, hvad konflikten går ud på og hjælper børnene med at få øje på hinandens kropssprog og skiftes til at bruge blyantspidserne, så børnenes perspektiver inddrages, og der sker forståelse mellem- og læring for børnene.  Der ses nærvær og fælles fokuseret opmærksomhed med børnene omkring et fælles tredje i værkstederne og på legepladsen. Det observeres, at de voksne er skarpe på deres position som fordybende voksne i de aktiviteter/værksteder de har ansvar for, hvilket ses skaber gode betingelser for samvær og længerevarende positive relationer børnene imellem og mellem barn-voksen. Børnene ser aktive og glade ud, og der observeres gode deltagelsesmuligheder for alle børn. Der ses en god fordeling af børne- og vokseninitierede aktiviteter og lege, såvel inde som ude.

På tværs af matriklerne tegner observationerne et billede af, at størstedelen af jeres børn indgår i større eller mindre fællesskaber. Observationerne viser, at personalet generelt har blik for at sikre at alle børn er en del af et socialt fællesskab. Dette ses ved, at personalet har opmærksomhed på og er opsøgende i forhold til hvorvidt de enkelte børn, der i kortere perioder ses være alene, har brug for ”et rum til at være alene” eller brug for støtte til at komme ind i et fællesskab/leg.  

Det er gennemgående for observationerne, at der er en positiv omgangstone børnene imellem og at børnene er omsorgsfulde og hjælpsomme over for hinanden. Fx ses det, at flere børn i krea hjælper hinanden med at holde garnet for hinanden, mens der laves nøgleringe. I computerrummet ses børn der hjælper andre børn med at komme ind i spillet, og flere børn hjælper et barn der har vanskeligt ved at få figuren i spillet til at sove. 

I forhold til børn i udsatte positioner beskrives, at personalet har gode erfaringer med at lave  legegrupper, samt at bruge børnenes styrker og forstørrer disse, så de får en særlig rolle i- og herigennem inkluderes i børnefællesskaberne. Det kan fx være et barn der er god til computer eller til at sy som tildeles en rolle som eksperten, der kan lære det videre som barnet kan, til andre. Det beskrives, at personalet kan se, at denne måde at arbejde på i praksis, har effekt i forhold til, at barnet får gode oplevelser med, at der er brug for ham/hende i fællesskabet. 

På børnemøderne understøtter personalet børnenes demokratiske dannelse ved at understøtte og give børnene erfaringer med at lytte til andre, debattere og respektere at man kan have forskellge holdninger og oplevelser.   

I dialogen drøftede vi, at der i Kertemindegade ses flere situationer, hvor en medarbejder i længere perioder er alene med en stor børnegrupper på legepladsen, samtidig med at der er to medarbejdere i samspil med tre børn omkring eftermiddagsmåltidet og senere ses tre medarbejdere i køkkenet/fællesrummet med ti børn, mens den voksne er alene på legepladsen med en stor gruppe børn. Det ses, at den voksne på legepladsen er aktiv og i samspil med flere børn, er imødekommende, positivt anvisende, men er på en vanskelig opgave i forhold til at have overblik over alle børn og understøtte alle børns deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne.

I Kufferten ses, at der er mange børn samlet i cafeen/køkkenet, hvor to medarbejdere sidder ved det samme bord i den ene ende af lokalet og er fordybet med at lave foldetegninger med en lille gruppe børn. I den anden ende af rummet ses meget uro, larm og flere børn, der ser ud til ikke at vide hvad, de skal tage sig til. Fx ses et barn som øver cirkelspark i lokalet og er tæt på at ramme andre børn. Desuden opstår en konflikt, hvor et barn slår et andet barn med en bamse, uden at der er voksne i nærheden, der kan guide og understøtte børnene i at komme i konstruktivt samspil. Efter lidt tid åbnes der for værkstederne på første sal, og der ses efterfølgende en god fordeling af børn og medarbejdere. I forlængelse af ovenstående observationer drøftede vi, at personalet er imødekommende og til rådighed, hvis børnene opsøger de voksne, men betingelserne og de voksnes organisering gør det vanskeligt at tilgodese alle børns omsorgsbehov. Ledelse og medarbejderrepræsentanterne fortæller, at der er en bevidsthed på, hvordan de voksne placerer sig og flytter sig i forhold til børnene – Det beskrives, at der pt. er en dialog og læring i gang blandt medarbejderne i forhold til denne proces. 

Det fysiske læringsmiljø: 
Vibenhus er fortsat funktionsopdelt i forskellige værksteder/rum, der er indrettet som forskellige aktivitets-/legezoner, der giver børnene adgang til forskellige typer af aktivitetstilbud og lege, hvorigennem det observeres at børnene har forskellige deltagelsesmuligheder i fællesskaberne. Det ses, at indretningen fungerer fint som den tredje pædagog som tydeligt og positivt understøtter, hvilke deltagelsesmuligheder børnene har i de forskellige værksteder/legezoner. Observationerne viser, at indretningen understøtter, at børnene har mulighed for at være i længerevarende og fordybende aktivitet/leg, både i samvær med en voksen og en gruppe børn. Vibenhus er generelt indrettet med gode muligheder for en god fordeling af børnene, samt for at børnene har mulighed for fordybelse, lege/aktiviteter med høj og lav fysisk aktivitet, således er der puderum, boldbane, legeplads til fysisk udfoldelse som ses brugt aktivt på alle matrikler, små fordybelses/”stille områder” og forskellige værksteder/rum. 

Bekymring for et barns trivsel og udvikling:
Ved bekymring for et barns trivsel og udvikling har Vibenhus en klar strategi for, hvordan der handles. Første skridt er at observere og afdække, så det kan konkretiseres hvori bekymringen er.

Personalet sparrer med hinanden og kommer med forskellige perspektiver på bekymringen og hvordan forskellige pædagogiske tiltag kan afprøves. Dernæst laves en handleplan med udgangspunkt i, hvad barnet er optaget af, for på den måde at møde barnet inde for nærmeste udviklingszone. Forældrene inddrages altid tidligt i bekymringen, således inviteres forældrene ind i hvad der arbejdes med, og der indledes et samarbejde om, hvordan hjem, frit og skole kan samarbejde om at understøtte barnets trivsel og udvikling. Der indledes altid et samarbejde med skolen, så der sikres en sammenhæng, det kan bl.a. være via TVÆRS, som daglig leder er en del af. 

Der arbejdes med TOPI to gange om året. Der laves handleplaner på børn hvis trivsel vurderes i gul eller rød. Med udgangspunkt i data fra TOPI ses efter mønstre og arbejdes kontinuerligt med at lave handleplaner med fælles aktiviteter, hvorigennem flere børn kan få individuel støtte.  

Anbefalinger:

• Fortsæt den positive inkluderende og fælleskabsdannende praksis 
• Der bør være refleksioner over og en skærpet opmærksomhed på, hvordan personalet får organiseret sig og følger børnegruppen, således at enkelte voksne ikke har ansvar for store børnegrupper alene, mens andre medarbejdere er flere sammen om små børnegrupper. Desuden bør der være opmærksomhed på, hvordan personalet får fordelt sig i rummet, så der er en god fordeling af børn og voksne. 

3. Sprogindsatsen - muligheder gennem sprog
”Alle børn skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog”

Vurdering: Vedligeholdelse af indsats
På baggrund af dialogen og observationerne vurderes, at der er gjort en særlig indsats for- og der i praksis arbejdes systematisk med at skabe positive udviklingsmuligheder i forhold til børnenes sproglige udvikling, hvilket tydeligt afspejles i praksis, hvorfor Vibenhus vurderes i vedligeholdelse af indsats. 

Begrundelser:
Dialogen og observationerne tegner et billede af, at der arbejdes systematisk med sprog som en fast del af det daglige pædagogiske arbejde. I observationerne ses dette fx ved, at der på alle matrikler er et positivt understøttende sprogmiljø med en positiv og imødekommende omgangstone blandt børn og voksne, og børnene imellem. Det ses, at de voksne er positive sproglige rollemodeller, således observeres, at kommunikationen mellem børn og voksne er præget af gensidig dialog og det ses, at de voksne stiller sig til rådighed i forhold til samtaler med børnene, hen over hele eftermiddagen. Det observeres, at personalet i mødet med børnene anvender sprogunderstøttende strategier som; lytte, afvente og give børnene tid til at formulere sig, dialoger med turtagninger og i flere led, samt anvender nysgerrige og uddybende spørgsmål. Det ses, at denne sproglige tilgang i mødet med børnene, skaber gode betingelser for at understøtte sproget, og at børnene får gode muligheder for at udfolde, øve og gøre sig erfaringer med sproget. Det observeres, at personalet via det fælles tredje i værkstederne er med til at skabe sproglige deltagelsesmuligheder for alle børn. Dette ses fx ved, at børnene via dialog og samspil om det fælles tredje får styrket deres sproglige og kommunikative kompetencer. Bl.a. ved at få erfaringer med forhandling, argumentation, samt ved at få erfaringer med at udtrykke behov, tanker og oplevelser, som det fx ses da en gruppe børn tegner og samtalen falder på papir, hvor papir kommer fra og, hvorfor og hvordan man skal passe på miljøet. Og i fortællingen om manden, der kaldes Gummi Tarzan som kommer med is, hvor flere børn taler både med en voksen og hinanden om ”hvem er ham Gummi Tarzan egentlig og, hvorfor kommer han mon med is til børnene?  

Det observeres, at personalet er opmærksom på og opsøgende i forhold til børn, der ikke af sig selv opsøger de voksne for dialog. Fx ses, at personalet opsøger børnene og spørg ind til skoledagen eller ting som børnene er optaget af. 

Det observeres, at det fysiske læringsmiljø er indrettet så det understøtter børnenes sproglige udvikling. Eksempelvis ses det fx at der i Kertemindegade er indrettet et bibliotek, hvor børnene har mulighed for at læse, skrive og samtale med hinanden i mere rolige omgivelser. I kufferten er der indrettet en lille læsekrog i vinduet, hvor der er mulighed for at læse Børneavisen, ligesom der er indrettet en lille ”ventezone”, hvor man kan læse Flunkerne, mens man venter på en ledig computer-tid. Børnene præsenteres for billede- og skriftsproget i form af visuel ugetavle, bøger, blade og forskellige opslag og sedler, som hænger rundt omkring i børnehøjde fx i forhold til computer/samværs-regler og værdierne fra ”Fri for mobberi”. 

I dialogen beskrives, hvordan der arbejdes med sproget på flere niveauer. Således er der fokus på at tænke sprog i en bred forståelse, så der både er fokus på at understøtte børnenes sproglige udvikling i løbet af hverdagen via dialog i de forskellige aktiviteter, og med udgangspunkt i børnenes interesser for at fremme børnenes lyst til dialog. Desuden er der fokus på at sprog, relationer og fællesskab hænger sammen, hvorfor der er fokus på hvordan man gebærder sig sprogligt, alt efter hvilken social arena man befinder sig i, og hvordan sproget bruges positivt til at kommunikere i sociale sammenhæng. Fx tales der på børnemøder om omgangstonen, ligesom der har det været et Hiphopmusik-projekt, der havde til formål og havde en god effekt i forhold til at skabe en mere positiv omgangstone blandt en børnegruppe. I forhold til de yngste børn har der været et forløb omkring blomster og kaktus-sprog, med fokus på at give børnene en forståelse af man både kan blive glad og ked af den måde man taler til hinanden på. 

I forhold til børn der har behov for en særligt tilrettelagt indsats i forhold til den sproglige udvikling samarbejdes med skolen omkring, hvordan Vibenhus og skole, i samarbejde med familien kan understøtte barnets sprog. Særligt er der blik for på hvilke områder barnet er i sprogligt udsatte positioner; er det udtale, ordforråd, sprogforståelse eller at bruge sproget i sociale sammenhænge. Vibenhus beskriver, at de har gode erfaringer med at give børnene et sproglig løft ved at tilrettelægge forskellige aktiviteter, som fanger børnene og hvor sproget naturligt kommer i spil, fx igennem musik, spil og leg. 

Vibenhus er forsat opmærksom på, at børn med flere sprog kan have brug for en særlig sproglig opmærksomhed. 

Vibenhus er fortsat opmærksom på at klæde børnene på til at gebærde sig hensigtsmæssigt i den digitale verden, hvilket bl.a. sker gennem fokus på digital dannelse og inkluderende fællesskaber i den virtuelle verden. Der er fx dialoger med børnene om, hvordan man kommunikerer hensigtsmæssigt i den virtuelle verden og, hvordan der er forskel på det verbale sprog og skriftsprog i forhold til, at der kan opstå misforståelser fordi man ikke kan høre nuancerne i, hvordan det skrevne er ment. Der er udarbejdet regler for brugen af mobiltelefoner.  

Vibenhus har i løbet af året været en del af et sprogkompetenceudviklingsprojekt. Det beskrives, at det som personalet særligt har taget med sig fra forløbet, og som har skabet øvebaner for personalet i praksis er; at stilladsere samtaler og være opmærksom på, hvor mange samtaler man har med børn, mens man er på vej til noget andet. 

 Anbefaling:

• Fortsæt det positive sprogpædagogiske arbejde

4. Forældresamarbejde - forældrepartnerskab

”Forældre og institutionen skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab”.

Vurdering: Vedligeholdelse af indsats
På baggrund af personalets beskrivelser i dialogen vurderes, at Vibenhus har gjort en særlig indsats for at styrke forældresamarbejdet, bl.a. qua forældreinddragelse og løbende vidensdeling om barnets trivsel og udvikling, hvorfor Vibenhus vurderes i vedligeholdelse af indsats. 

Begrundelser: 
Det beskrives, at grundforståelsen i forældresamarbejdet bygger på en forståelse af, at forældrene er den vigtigste samarbejdspartner i forhold til, at børnene trives og udvikles, hvorfor forældrene inddrages som en vigtig ressource i forhold til deres barns trivsel og udvikling.

I dialogen beskrives, at personalet fortsat oplever, at de har et positivt forældresamarbejde, hvor forældrene giver udtryk for at være glade og tilfredse med det pædagogiske tilbud i Vibenhus. Videre beskrives, at der er en velfungerende forældrebestyrelse. 

Det beskrives, at forældresamarbejdet prioriteres højt, hvilket i praksis kommer til udtryk ved følgende:

• Løbende dialog og samarbejde om barnets hverdag, trivsel og udvikling.
• Der lægges vægt på daglig overleveringer og dialog med forældrene om barnets dag på Århusgade og kertemindegade. Særligt i forhold til 1.maj børnene afsættes ekstra ressourcer i forhold til forældresamarbejdet, med det formål at introducere og gøre forældrene trygge ved fritidsinstitutionslivet (kertemindegade). I kufferten går størstedelen af børnene selv hjem, så her er der opmærksomhed på at kontakte forældrene telefonisk ved behov, samt at informere forældrene om hverdagen i kufferten via nyhedsbreve. 
• På alle matrikler sendes der løbende nyhedsbreve til forældrene om aktiviteter og faglige tiltag, hvorigennem forældrene har mulighed for at få indblik i de pædagogiske mål og intentioner i hverdagen.
• KBH-barn bruges til at skrive dagbog og sende billeder om livet i Vibenhus, således at forældrene får mulighed for indblik i hverdagen og de pædagogiske intentioner og mål, der ligger til grund for den pædagogiske praksis. 
• Ved bekymring for et barns trivsel og udvikling inddrages forældrene tidligt i forløbet, så der er mulighed for dialog og en tidlig indsats i forhold til, hvordan hjem, Vibenhus og skole kan samarbejde om at understøtte barnets trivsel og udvikling.   
• Formaliseret forældresamarbejde foregår via forældrebestyrelsen, og ved deltagelse i forældresamtaler på skolen. 
• Forældrene inviteres ind i et fællesskab omkring institutionen via forældremøder, forældrekaffe og julefest.
• Fokus på at styrke fællesskabet mellem forældrene bl.a. via afholdelse af loppemarkedsdag.
• Cafe-aftner knyttet op på hver enkelt matrikel med fokus på at give forældrene et indblik i, hvad der aktuelt rører sig blandt børnene, og hvad der pædagogisk arbejdes med. 
• I praksis ses, at der på alle matrikler er et stort informationsniveau i forhold til opslag om hvad der aktuelt sker på friten, samt opslag om det fælles faglige grundlag for den pædagogiske praksis, således at forældrene har gode muligheder for at få indblik i grundfundamentet for det pædagogiske arbejde og, hvorfor personalet arbejder som de gør. 
• I forhold til børn i udsatte positioner, har Vibehus gode erfaringer med at inddrage forældrene, bl.a. via møder i TVÆRS, og tilbyde konkrete værktøjer som forældrene hjemme kan bruge til at understøtte barnets trivsel og udvikling. 

I forhold til kritiske forældre eller udfordringer i forældresamarbejdet, beskrives, at indfaldsvinklen er at være lyttende, se forældrenes perspektiv, indgå i dialog med forældrene og altid med udgangspunkt i at tydeliggøre og formidle til forældrene, at institutionen lige som forældrene ønsker det bedste for barnet. 

Personalet beskriver, at de føler sig godt klædt på i forhold til at indgå i et konstruktivt forældresamarbejde, - også i forhold til vanskelige forældresamtaler, og hvis der opleves udfordringer i forældresamarbejdet. Personalet beskriver, at de oplever at der i disse situationer er gode muligheder for sparring hos daglig leder.  

 Anbefaling:

• Fortsæt det gode arbejde

5. Sammenhæng - også i overgange
”Alle børn skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang”.

Vurdering: Vedligeholdelse af indsats
På baggrund af beskrivelserne I dialogen vurderes, at Vibenhus i praksis arbejder systematisk med at sikre tryghed og sammenhænge i overgangene, bl.a. qua Stærkt samarbejde, hvorfor Vibenhus vurderes i vedligeholdelse af indsats. 

Begrundelser: 
Vibenhus arbejder fortsat systematisk med at sikre gode og trygge overgange for børnene, såvel internt som eksternt, således er der faste procedurer for modtagelse af 1. Maj- børnene og deres første tid i Vibenhus. Desuden er der faste procedure i forhold til de interne overgange fra 0 til 1. klasse, for 2. klasserne på Århusgade og for 3.klasserne i kufferten. Ydermere er der faste procedure i forhold til overgangen til- og overlevering af børnene til klublivet. Det er kendetegnende for alle overgangene, at der er fokus på, at børnene følges med kendte voksne og er aktive deltagere, der i god tid får kendskab til det nye sted de skal gå, fx ved forbesøg på den nye matrikel og løbende dialoger om, hvad der sker ved skift til en ny matrikel, således at der sker en glidende overgang. I forhold til de interne overgange er der intern vidensoverdragelse, således at vigtig viden ikke går tabt, og at de voksne der skal modtage børnene, har de bedste forudsætninger for at tage imod børnene. 

Overgangen fra børnehave til fritidsinstitution: Der arbejdes systematisk med modtagelsen af 1. maj børnene og deres første tid i Vibenhus, hvor fokus er på at byde børnene velkommen i fællesskaberne og introducere dem for hverdagslivet i Vibenhus og de muligheder, der er i de forskellige værksteder.  Der er særligt fokus på, at alle børn inkluderes i og oplever at have deltagelsesmuligheder i fællesskaberne.

Det opleves fortsat, at stærkt samarbejde er velfungerende, og at der et tæt samarbejde med skolen og børnehaverne omkring indskolingsforløbet. Igennem samarbejdet sikres en løbende videndeling omkring børnene. B.la. er der i samarbejdet et særligt blik for de børn, der kan have ekstra behov for støtte i forbindelse med opstart eller overgange i løbet af dagen. I år har der fx været særligt fokus på, hvordan personalet aktivt kan hjælpe de mere introverte børn ind i børnefællesskaberne. 

I Stærkt Samarbejde er der formaliserede datoer, hvor børnehaverne besøger friten og skolen med det formål at skabe kendskab og en glidende og sammenhængende overgang til fritidshjem og skole. Desuden arbejdes fortsat med et ”Fri for mobberi -forløb over 1-2 uger, hvor børnehaverne i Stærkt Samarbejde er på friten og er sammen om at udfolde værdierne fra fri for mobberi på forskellige måder. Desuden har der i år været et tættere samarbejde mellem børnehaverne og friten i form af, at to medarbejdere fra august til december har været ude i børnehaverne en gang om ugen, og at børnehaverne fra januar til april løbende har været på friten, hvor der bl.a. har været arbejdet med blomster og kaktus-sprog. Det beskrives, at denne måde at arbejde på har skabt en begyndende relation til børnene allerede inden de starter 1. maj, hvilket gør at børnene ved start opleves mere trygge og der er fælles referencerammer, som børn og voksne kan tale ud fra. 

Sammenhæng og overgang mellem børnehave, fritidsinstitution og skole: Stærkt samarbejdsaftalen viser, at der er iværksat mange konkrete og positive indsatser, der giver gode betingelser for at børnene oplever en glidende og sammenhængende overgang fra børnehave til frit og skole, fx vidensdeling, ”Fri for mobberi forløb” og besøgsdage på frit og skole. 

 Vidensoverdragelserne bruges systematisk aktivt i tilrettelæggelsen af børnenes første tid i Vibenhus. Desuden bruges erfaringen og viden om børnenes første tid i Vibenhus aktivt, til i samarbejde med skolen om at lave de kommende klassedannelser. I år har Vibenhus desuden haft fokus på børneperspektivet i forhold til klassedannelser, således har der været samtaler med børnene om hvilke børn de leger med og har relationer til. Det beskrives, at disse samtaler har været en øjenåbner i forhold til at få øje på børnenes potentialer.  

Med det formål at skabe en tryg og glidende overgang til 0.klasse med kendte voksne, deltager skolepædagogerne i de første to skoleuger i 0.klasse. 

Sammenhæng og overgang mellem fritidsinstitution og skole: Vibenhus har fokus på sammenhænge og overgange mellem fritidsinstitution og skole, som understøttes gennem faglig sparring og tværfaglig dialog mellem Vibenhus og skole. 

I praksis i hverdagen sikrer skolepædagogerne sammenhæng mellem skole og fritidsinstitution, og har overblikket over børnenes trivsel i de to kontekster. Der er bevidsthed om at drøfte, hvis enkelte børn har særlige behov og brug for ekstra understøttelse i forhold til overgangen mellem skole og fritidsinstitution. I samarbejde med skolen, er der en overlevering i klasen, hvor pædagogerne kommer over og henter børnene, med henblik på at få indblik i hvordan dagen har været for børnene og forberede børnene på fritidsdelen. Desuden er der løbende videndeling af børnenes trivsel på de enkelte overgange. 

Ved bekymring for et barns trivsel og udvikling indledes altid et samarbejde mellem fritidsinstitution og skole for at sikre en sammenhæng mellem indsatsen i de to kontekster, bl.a. via deltagelse i TVÆRS og udarbejdelse af handleplan. Desuden er der faste teammøder med skolen, hvor børnenes trivsel og planlægning drøftes, så der sker en løbende videndeling omkring børnene.

Overgangen fra fritidsinstitution til Klub: Tredje klasserne har deres egen matrikel; Kufferten, hvor der løbende er gode muligheder for pædagogisk at arbejde med at forberede børnene til det kommende klub-liv med friere rammer. Det beskrives, at der bl.a. er fokus på at gøre børnene klar til det mere frie klubliv, fx ved at understøtte børnene i at lære at sætte grænser, kommunikere og løse konflikter på egen hånd og ved at øve transport; hvordan kommer man fra A-B. 

Når klub-livet nærmere sig, er der besøgsdage i klubben, så børnene kan få et indblik i, hvad en klub er. Forud for indskrivningen afholdes en informationsaften for forældrene om det kommende klubliv. Desuden afholdes der børnemøder om, hvad der helt konkret sker når man skal i klub. I forbindelse med opstart samarbejder skole, frit og klub om et overleveringsmøde på gruppen, samt individuel overlevering på enkelte børn med forældrenes samtykke, der hvor det vurderes, at der er behov.  

Øvrig viden: I dialogen drøftede vi, at der med vedtagelsen af den nye dagtilbudslov i perioden fra 1. maj og frem til skolestart er en forventning om enten at arbejde med de seks temaer fra den pædagogiske læreplan eller de seks kompetenceområder, der arbejdes med i børnehaveklassen. Vibenhus er bevidst om dette, og har valgt at arbejde med de seks læreplanstemaer. Dette har bl.a. medført, at institutionen er ved at etablere et naturskur på legepladsen, så der er bedre betingelser for at gå i dybden med temaet natur, udeliv og science. 

Anbefaling:

• Fortsæt det gode arbejde

6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis
”Alle Institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder – arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børnegruppe og øvrige lokale forhold”

Vurdering: Vedligeholdelse af indsats
I lighed med sidste års tilsyn vurderes, at Vibenhus fortsat har gjort en særlig indsats i forhold til at styrke det pædagogiske arbejde med refleksion og metodisk systematik, fx i form af fælles fagfaglige metoder, systematisk og løbende refleksioner og evaluering af den pædagogiske praksis, systematisk mødevirksomhed, samt systematisk arbejde med TOPI og handleplaner, hvilket tydeligt afspejles i praksis. På disse baggrunde vurderes Vibenhus til at være i vedligeholdelse af indsats.  

Begrundelser: 

Systematik og anvendelse af metoder: 

Observationerne og tilsynsdialogen tegner fortsat et billede af at der er en rød tråd i Vibenhus’ værdier og pædagogik, som er kendt og praktiseres af personalet, på tværs af matriklerne. Eksempelvis ses det, hvordan arbejdet med værdierne fra Fri for mobberi ses som hverdagshandlinger i praksis hos såvel børn som voksne (jf. pejlemærke 1 og 2), og går som en genkendelig og rød tråd gennem observationerne og dialogen.  Det ses tydeligt i praksis, at Vibenhus fortsat bærer præg af, at der er et reflekteret og højt fagligt grundlag for den pædagogiske praksis, hvor der er øje for barnets perspektiv. Denne reflekterede tilgang til den pædagogiske praksis afspejler sig positivt i observationerne, hvilket ses og vurderes at give en positiv effekt for den pædagogiske kvalitet børnene møder. 

Som udgangspunkt for et fælles fagligt fundament for den pædagogiske praksis arbejdes metodisk med følgende; spejling og jeg støtte inspireret af Lars Rasborg, ”Fri for mobberi”, børn med eksplosiv adfærd, barnets stemme, TOPI, børnelinealen og Januscenterets bekymringsbarometer. 

Med henblik på at sikre at ovenstående metoder bliver til hverdagshandlinger i praksis og forbliver levende i praksis, beskrives hvordan der på møder løbende reflekteres over, hvordan de forskellige metoder kommer i spil i løbet af hverdagen, i planlægningen og hen over året. Desuden har der siden sidste tilsyn været arbejdet med at alle medarbejdere på personalemøder, på skift fremlægger metoderne for hinanden, kobler dem til praksis og med udgangspunkt heri har fælles faglige refleksioner. Det beskrives, at denne måde at arbejde på har bragt fagligheden yderlig i spil. 

Vibenhus har haft dialog om og taget stilling til en fælles grundforståelse for, hvordan der i praksis arbejdes med pejlemærkerne. Det beskrives, at der fortsat arbejdes ud fra en overordnet struktur med udgangspunkt i aktiviteter og leg som det fælles tredje i de forskellige værksteder. 

Daglig leder arbejder med nærværende faglig ledelse i form af observationer af den pædagogiske praksis på såvel friten som skolen, og giver med udgangspunkt heri personalet feedback. Feedbacken tager altid udgangspunkt i børneperspektivet; hvad betyder denne praksis, hvis vi ser det med barnets øjne. Det vurderes, at denne ledelsesstil skaber gode betingelser for løbende at understøtte personalets pædagogiske praksis og faglige udvikling.  

Møder og muligheder for refleksion: Der er en fast struktur for personale- og teammøder, der sikrer tiden til pædagogisk refleksion og løbende evaluering af praksis. Der arbejdes systematisk med fast dagsorden og referat af møderne. 

Der er kultur for kollegial sparring, hvor personalet sparrer på- og lærer af hinandens praksis. 

Systematik, planlægning og evaluering: SMTTE anvendes som systematisk metode til planlægning af den pædagogiske praksis i forhold til at sætte konkrete mål, til at lave handleplaner på børn og børnegrupper, samt til kontinuerligt at evaluere den pædagogiske praksis. Der arbejdes med konkrete datoer for, hvornår der skal evalueres. Data fra TOPI, Barnets stemme, vidensoverdragelserne og observationer af praksis anvendes til at planlægge aktiviteter og hverdagen, samt til understøttelse af og udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer. 

Opfølgning: 
Konsulenten stiller sig naturligvis til rådighed i forbindelse med uddybning af tilsynsrapporten og sparring i forhold til anbefalingen.

Konklusion: 

Nærværende tilsynsrapport skal ses som personalets arbejdsredskab det kommende år i forhold til at sætte spot på, hvor der er udviklingspotentiale i forhold til at kvalificere den pædagogiske praksis og eksisterende høje faglighed yderlig.

Ud fra en samlet vurdering af dialogen og observationerne gives nedenstående opmærksomhedspunkt:

• Fokus på at arbejde med personalets organisering, således at der sker en hensigtsmæssig ressourcefordeling, hvor personalet følger børnene, så enkelte voksne ikke kommer til at være alene og have ansvar for store børnegrupper. 

XX/Pædagogisk konsulent indre by/Østerbro