Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for meddelelsesbog

Princip for meddelelsesbog


Formål og mål

På Vibenshus skole skal meddelelsesbogen understøtte og kvalificere den løbende dialog mellem elev, forældre og skole om den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling, så der er et fælles sigte for elevens læring og trivsel. Målet er, at skole, elev og hjem med meddelelsesbogen har et fælles redskab til evaluering og opfølgning på den enkelte elevs udbytte af undervisningen og dermed sammen kan understøtte elevens udvikling.

Omfang

På Vibenshus skole implementeres meddelelsesbogen ud fra de formelle krav, der er fra undervisningsministeriet. Når erfaringer fra det første år er evalueret, vil skolebestyrelsen tage stilling til en eventuelt mere udvidet anvendelse, forventeligt med virkning fra skoleåret 2024-25.

Frekvens

Meddelelsesbogen opdateres to gange årligt forud for semesterets skole-hjemsamtale. I forbindelse med indkaldelse gøres hjemmene opmærksom på, at meddelelsesbogens opdatering vil blive frigivet i meebook omkring en uge før samtalens afvikling. Opdatering kan konkret besluttes udskudt i en periode som følge af klassesammenlægninger mv.

Indhold

Der skal være indhold, som vedrører fagene dansk og matematik for elever i 1. til 9. klasse.

Meddelelsesbogen skal kunne danne afsæt for den del af skole-hjemsamtalen, der vedrører de relevante emner. Efter afvikling af skole-hjemsamtalen kan meddelelsesbogen opdateres med eventuelle indgåede aftaler.

Lærernes opdatering af meddelelsesbogen skal tage afsæt i et ressourceorienteret børnesyn og kan eventuelt suppleres med observationer fra relevante tests. Fokus skal være på de få udvalgte punkter, som aktuelt vurderes væsentlige at have fokus på i dialogen mellem elev, forældre og skole ift. at understøtte elevens videre udvikling. Opdateringen skal for alle elever således både angive elevens styrkesider og de udviklingspotentialer, der bør have elevens og hjemmets fokus.

Særligt for elever i udskolingen

For elever i 7.-9. klasse skal meddelelsesbogen indeholde overvejelser om uddannelse og proces for at opnå de faglige krav, der eventuelt skal opfyldes i forbindelse med optagelse. Særlige skole- eller vejledningsindsatser, der i denne forbindelse aftales med elev og forældre, skal ligeledes indgå i meddelelsesbogen.

Meddelelsesbogen har ikke indholdsmæssig sammenhæng med karaktergivningen.

Særligt for elever i udfordringer

For elever i udfordringer skal meddelelsesbogen indeholde information om indsatser og opfølgning, som skolen har iværksat for at imødekomme udfordringerne.

Særligt for elever i børnehaveklassen

I børnehaveklassen skal kompetenceområderne sprog og matematisk opmærksomhed berøres.

 

Vedtaget af skolebestyrelsen
den 28. august 2023.

Dokumenter

Principper for meddelelsesbog.pdf

Shape Created with Sketch.