Referat fra skoleudviklingssamtale på Vibenshus skole den 12. juni 2025 

Indledning

Præsentationsrunde/deltagere:

Klaus (skolekonsulent), Dunja (forperson for elevrådet), Tina (souschef), Thomas (leder af KKFO), Dida (forældrerepræsentant i Skolebestyrelsen), Lasse (medarbejderrepræsentant) Clara (næstforperson i elevrådet), Holger (repræsentant i elevrådet), Morten (områdechef), Tanja (medarbejderrepræsentant), Christian (skoleleder) og Marie (afdelingsleder) 

Præsentation af dagsorden: 

Skolen står de næste år på et fundament af ”Mangfoldige børnefællesskaber” og folkeskolens kvalitetsprogram. Samtidig har ledelsen i de sidste to år gennemført en skoleledelsesuddannelse og udarbejdet et strategisk program med målsætninger, der læner sig meget op ad Børne- og Ungeudvalgets rammesætning på dette års skoleudviklingssamtale; dvs. elever, der får mindre end 02 i dansk og matematik, trivsel og elevfravær. Vores tanke med i dag: At have nogle værdimæssige drøftelser med udgangspunkt i vores målsætninger. Vi vil give en lille indflyvning til hvert “tema” og herefter drøfter vi i grupper ud fra 2 hjælpespørgsmål og samler op fælles (vi tænker 2-3 pointer fra hver gruppe) 

Gruppedrøftelser

Indledning – elevresultater:

Vi har en målsætning om at ligge over den socioøkonomiske referenceramme til vores afgangsprøver. I 2023: 8 bundne prøver; 3 over, 3 på niveau, 2 under. Vi har en opmærksomhed på at børn, der skal til sygeeksamen, tæller med i statistikken over børn, der ikke får 02 i dansk og matematik Vibenshus Skole - Kertemindegade 10 - København Ø. - 33661555 - vibenshusskole@kk.dk

Opsamling – elevresultater:

• Alle børn skal blive så dygtige som mulige
• Børn, der gør at umage
• Vigtigt at kunne bede om hjælp, hvis man bekymrer sig
• Vigtigt at kigge på livsduelighed
• Vigtigt at kigge på, hvor de unge mennesker er efter 3 år
• Opmærksomhed på når børn kommer
• Tidligere opsporing på faglige udfordringer
• Større systematik når man har brug for hjælp
• Seriøse booster-forløber til faglig støtte og lektiecafe
• De bundne prøver er blevet sværere; f.eks. i matematik
• Tid som en faktor - båden tiden til at forklare fagligt stof til den enkelte elev og tiden til at nå pensum
• Feedback vigtigere end karakterer
• Betyder det, at man får minimum 02, at man kan klare sig videre hen i livet
• Det betyder noget, at lærerne har en forventning om, at man gør sig umage
• Matematik uden hjælpemidler; vigtigt at være opmærksom på at ét point skiller 00 og 02 - og det betyder meget i narrativet

Indledning – trivsel:

Generelt trives vores elever
En stigning i antal af elever, der bange for at blive til grin i undervisningen Stigende præstationspres (primært udskolingselever) Vi vil gerne have fokus på vores læringsmiljøer og nærmere undersøge dette. Vi vil gerne udvikle på ”Fri for mobberi”, som har fokus på undgå mobbekultur; via begreberne tolerance, respekt, omsorg og mod. Vi vil gerne udvikle på dette med en rød tråd gennem hele skolen. Vi har en målsætning om at se en stigning i antal af elever, der er glade for deres skole og klasser frem mod 27/28 og et fald i antallet af elever med lav faglig trivsel og lav klasseledelse.

Opsamling – trivsel:

• Hvis du har en klasse, du trives i og en lærer, du trives med, så lærer man også mere
• Skolens elever er generelt glade for deres klasser og skole; hvor opstår frygten så for at blive til grin?
• Vigtigt at lærerne ser sine elever
• “Fri for mobberi” gennem hele skoleforløbet (som noget kontinuerligt og sammen med forældrene) kunne have en stor effekt
• Følelsen af at være bange for at blive til grin også være koblet til sin relation til læreren og tryghed ved faget
• Spisegrupper (i udskolingen)
• Det har god effekt, når lærerne har mulighed for at pulje timerne i klasserne
• At bære værdierne i ”fri for mobberi”
• Kontinuitet i lærerteamet
• Klassens tid i skemaet igen
• Kan vi ”bryde reglerne” uden at ”bryde rammerne”? Så vi ikke simplificerer komplekse problemstillinger

Indledning - fravær

I forbindelse med skoleledelsesuddannelsen har vi undersøgt vores data og procedurer omkring elevfravær. Selvom vi har nogle relativt faste rutiner omkring håndteringen af fravær, kan vi konstatere, at vi har et (for) højt elevfravær - med (for) mange elever med et fravær på over 10%. Vi ser samtidig, at vores fravær fordeler sig på flere kategorier, ekstraordinær frihed, sygdom (og her er det vigtigt at sige, at vi har elever med langtidssygdom/skolevægring, men vi har også relativt mange elever med en høj sygdomsprocent, hvor sygdommen udgøres af mange perioder og/eller enkeltdage. Endelig er der også elever med for meget ulovligt fravær. Vi vil gerne lave en nærmere analyse af fraværet og på baggrund af dette iværksætte målrettede/differentierede indsatser (arbejdsgruppe/udviklingsprojekt). Her skal vi også være opmærksomme på fravær fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling.

Tal for 24/25:

• Samlet sygdom 5,6% (lille stigning)
• Ekstraordinær frihed 2,5% (lille fald)
• Ulovligt fravær 1,7% (lille stigning)
• Samlet fravær 9,8

Opsamling - fravær

• To ben i udfordringerne ved fravær; fagligt (svært når noget er gennemgået den ene dag, og bussen kører videre den næste) og socialt (svært at fastholde relationer)
• Vigtig at kigge på ”klatfravær” - vigtigt at kommunikere med forældre, vigtigt at have nogle systemer
• Det nye fraværssystem understreger ”konsekvenserne” af ekstraordinær frihed
• ”Mange, der kommer og går” - det forstyrrende og forvirrende; fokus på fravær i løbet af dagen - dilemma om man som elev f.eks. skal sige det til læreren, hvis man bliver opmærksom på det?
• Fravær kan have konsekvenser i forhold til at blive valgt til i det faglige gruppearbejde
• Manglende fravær kan også kobles
• Vigtigt at få faciliteret samtaler med eleverne om fravær

Afrunding

Tak for et godt og konstruktivt godt møde